Stridsøksen mellem EU og Storbritannien er begravet. I hvert fald for en stund.
Boris Johnson og co. er faldet til patten og har i skilsmisseforhandlingerne medgivet EU, at de ikke agter at løbe fra den aftale, som de i forvejen havde skrevet under på.
Dermed lader det til, at der kan sænke sig en eller anden form for julefred over de stadigt uafsluttede tilbagetrækningsforhandlinger.
Ifølge B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, som befinder sig i London, hvor han dækker forhandlingerne, er der med dagens nyhed ikke gennemført noget konkret i tilbagetrækningsaftalen, og som sådan handler briternes udmelding heller ikke om aftalen.
»I bund og grund handler det om principperne i aftalen, og mon ikke det også er en diplomatisk manøvre,« siger Jakob Illeborg og understreger, at Johnson med håndsrækningen vil signalere imødekommenhed over for EU og dermed håbe, at de vil gøre det samme, inden de endelige forhandlinger skal på plads.
Vakte international vrede
Da Storbritannien tidligere meldte ud, at de ville løbe fra aftalen – og dermed risikere en hård grænse mellem Irland og Nordirland, som er en af tilbagetrækningsaftalens helt store knaster – faldt det ikke i god jord.
Boris Johnsons trusler skabte voldsom international fordømmelse.
»Det er sådan noget, som respektfulde lande ikke gør. Og derfor vakte det bred international vrede,« siger B.T.s internationale korrespondent og tilføjer:
»Der var ikke den store reaktion fra Trump, eftersom han ikke går så meget op i aftaler og traktater, men med en Joe Biden på vej til magten, ser det anderledes ud, og han har fra start af været meget fortørnet over, at man overhovedet vil risikere et tiltag omkring Nordirland,« siger Jakob Illeborg.
B.T.s internationale korrespondent understreger, at det især er omkring grænsespørgsmålet mellem Irland, som er EU og Nordirland, der er en del af Storbritannien, at man har været meget bekymret over, hvad der ville ske ved nytår, når overgangsperioden for brexit-aftalen udløber den 31. december 2020.
Men med Storbritanniens forsikring om, at de holder sig til aftalen, mener B.T.s internationale korrespondent, at der falder ro på.
»Ved at sikre den her flanke, siger de: bare rolig, vi kommer til at overholde den her aftale, der er lavet, og der kommer ikke til at være en hård grænse, og der kommer ikke til at være ballade,« siger Jakob Illeborg og forklarer, hvorfor den hårde grænse er så voldsom en knast i aftalen.
»Man vil for alt i verden ikke have en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Alle, der ved bare lidt om Storbritanniens historie, ved også, at der har været utrolig meget ballade deroppe, og det, man frygter, er, at en hård grænse, eller det, der minder om en hård grænse med check eller ikke fri bevægelse over grænsen, vil kunne få gamle stridigheder til at blusse op og resultere i en ny Nordirlandskonflikt,« siger Jakob Illeborg.
Jakob Illeborg mener, at det med briternes udmelding vil være lettere at lave en 'no deal' – altså ingen aftale mellem parterne – når denne kritiske flanke er klappet af.
