De står begge og småfryser med en cigaret i mundvigen ved den ukrainske grænse Hrebenne-Rava-Ruska.
»Ved du, hvordan vi kommer over på den anden side?« spørger den mest kompakte af dem på gebrokkent polsk.
Han hedder Sergei, og vennen hedder Yuii. De står blandt flygtninge og frivillige, men de skal ikke væk fra Ukraine eller bidrage med nødhjælp.
De skal direkte i krig. Igen. Og det viser sig, at de to kammerater ikke er helt almindelige veteraner i mange ukraineres øjne. De er krigshelte. Du kan møde de to soldater i videoen øverst i artiklen.
»Jeg har allerede været i krig en gang før. Det var hårdt,« siger 39-årige Sergei.
Han klapper 49-årige Yuii på skulderen og siger, at hans ven var med til at forsvare lufthavnen i Donetsk i 2014. Dengang var Yuii en del af de soldater, som i månedsvis var under hård beskydning fra prorussiske separatister, og som senere fik legendestatus.
Man opfangede dengang i en radiosamtale mellem fjenderne, at de kaldte de ukrainske soldater i lufthavnen for en slags 'cyborgs'. Halv menneske, halv maskine. De var i separatisternes øjne nærmest overmenneskelige, fordi de med lette våben og få soldater utrætteligt holdt stand.
»Det var, som om de ikke kunne dø. De blev beskudt dag og nat,« fortæller dansk-ukrainske Yaroslav Portnoy, som har en militær baggrund og familie i det i ukrainske militær.
Af samme årsag gik den lille gruppe soldater hen og blev mytiske og legendariske i Ukraine.
De to krigsveteraner er begge rejst fra Estland og har overnattet på motellet ved grænsen. Indtil for kort tid siden arbejdede Sergei som smed, men her, hvor vi står, er han om få timer igen soldat i krig.
»Jeg er ikke bange. Jeg er nødt til det her. Det er sådan, det må være.«
Han tager sin telefon frem og viser en række fotos fra Donetsk-regionen i det østlige Ukraine, hvor han kæmpede i 2015 som faldskærmssoldat i 3. brigade.
»Det er nogle hårde typer,« siger Yaroslav Portnoy.
Kendetegnet ved netop faldskærmssoldaterne er, at de altid går en blå- og hvidstribet undertrøje. Det er netop den, som Sergei har på under sin jakke.
»Det er noget at være stolt af,« fortsætter Yaroslav.
De to veteraner kæmpede ved frontlinjen i Donetsk, som er det samme område, der nu syv år senere er påskuddet for den russiske invasion.
Alle mænd i alderen 18-60 år må ikke forlade Ukraine, fordi de skal forsvare det mod russerne, og samtidig er tusindvis af ukrainere fra udlandet nu vendt hjem.
»Jeg ved, at de har brug for hjælp i Ukraine, og derfor kommer jeg nu,« siger Sergei.
Den 49-årige Yuii med kamperfaring ved, hvad der venter dem. Han spørger B.T.s videojournalist, om han må sende en kort hilsen til sin familie.
»Jeg vil gerne sende mine hilsner til min kone, min søn Bogdan og min mor. Vi efterlader jer ikke. Vi er rigtige mænd og vil forsvare for fædrelandet,« siger han.
B.T. mødte også Anatoli, som med to sportstasker krydsede grænsen ind til Ukraine fra Polen i denne uge. Han vil også hjælpe sit fædreland i krigen.
Langs den asfalterede vej ved grænsen ind til Ukraine venter Sergei og Yuii på en lastbil med nødhjælp, som kan give dem et lift ind til den nærmeste storby.
En tredje mand slutter sig til dem, og de vinker farvel.
Samme aften skriver Sergei en besked inde fra Ukraine.
»Jeg skal til Kyiv.«
Den ukrainske hovedstad har de seneste dage været udsat for voldsomme kampe. Det er den frontlinje, som de to veteraner søger direkte mod nu.
