Man skal ikke ret langt væk fra de hårde amerikanske bymidter, før raceoptøjerne nærmest virker velopdragne.
B.T. var med, da protesten imod politiets drab på George Floyd kom til forstaden Troy i staten Michigan.
Og her gik det usædvanligt stille og roligt for sig. FOR stille efter nogens mening.
»Jeg er sikker på, at arrangørerne mener det godt. Men jeg kan ikke være med, når de samarbejder med politiet. Det er som at forråde vores brødre og søstre, uacceptabelt.«
Sådan siger Tristan Taylor, der i weekenden var med til at arrangere nogle voldsomme optøjer i 'downtown Detroit', hvor butikker blev smadret, én blev dræbt, og mindst 100 blev anholdt.
Før mandagens demonstration i Troy (15 kilometer nord for Detroit) havde de fem unge kvinder, der stod bag arrangementet, lovet, at de selv ville melde eventuelt hærværk til politiet i Troy.
Og det var denne taktik, der afbrød samarbejdet imellem den hårde storby-version af Black Lives Matter og langt mere velopdragne forstadsversion, der kalder sig selv Black Activist March Network, styret af veninderne Joy, Caitlin, Celeste, Rebekah og Marshele.
»Jeg synes godt, at man kan demonstrere imod racisme og politivold uden at bryde loven og uden at provokere både politi og borgere.«
Sådan fortæller 19-årige Caitlin Ukpong, der sammen med sine fire skoleveninder havde stillet deres egen pro-George Floyd-demonstration på benene på bare 24 timer.
Politiet i Troy havde stillet ikke færre end 25 patruljevogne til rådighed. Samtlige 12 indgange til det nærliggende luksuriøse indkøbscenter Sumerset Mall var afspærret med tonstunge betonbarrierer.
Men ordensmagten havde ikke haft nødigt at frygte ballade, vold eller hærværk.
Således mødte kun godt 200 demonstranter op på parkeringspladsen bag Sumerset Mall. De fleste var afdæmpede hvide teenagere med hjemmelavede skilte med påskrifter som 'Black Lives Matter' og 'No Justice – No Peace'.
De stærkeste rusmidler var saltnødder, Snickers-chokolade og kildevand, som arrangørerne havde fået doneret fra deres universitet.
Men selv om tilslutningen var begrænset, og attituden var velopdragen, så var budskabet ikke mindre seriøst.
»I Troy bor der flest hvide og asiatiske amerikanere. Som sort har jeg altid været i mindretal. Og det er helt ærligt dejligt at se, så mange mennesker der støtter sagen. Og sagen er alvorlig. I USA har vi en en systematisk racisme. Mordet på George Floyd er blot det nyeste eksempel. Og selvom demonstrationer som denne i Troy er sjældne, så er det en god start,« siger en anden af dagens arrangører, Joy Mosley.
I de efterfølgende to timer marcherede de godt 200 Black Activist March Network-demonstranter ned ad hovedgaden, 16 Mile Road, videre op ad Crooks og tilbage igen.
De fleste forstadsbilister dyttede veloplagt for at vise deres støtte. En enkelt vred 68-årig bilist blev anholdt, efter han med fuldt overlæg kørte ind i én af de unge demonstranter, der slap med skrammer.
Tilbage på parkeringspladsen ved Sumerset Mall tog arrangører Joy Mosley igen ordet:
»Tak, fordi I kom. I har hjulpet vores sag. Og gå nu hjem og fortæl jeres forældre om os. Mange af dem kan sikkert ikke lide os. Men forklar dem, hvordan tingene hænger sammen. Så kommer de måske selv med næste gang.«
