En gruppe mænd sidder og spiser aftensmad udendørs på Koshar Market i Islamabad. En af mændene kommer over og spørger, om B.T.s udsendte ikke er fra Danmark.
Da jeg bekræfter, bliver jeg straks inviteret til at sidde med.
Pakistaneren, der noget af tiden bor og arbejder i Danmark, har ikke lyst til at blive citeret i den danske presse, men flere af de andre omkring bordet er ivrige, og deres holdning overrasker.
»I må forsøge at kigge bag de store skæg. Taliban er ikke de samme, som de var engang. I lever i fortidens fordomme mod dem,« siger Mazhar Barlas, der er senioranalytiker på avisen The Daily Jang, og som er en af de spisende.

»De er pashtunere, og på flere måder er de en slags familie. Mange af dem er bogstavelig talt i slægt med de pakistanere, der bor ved grænsen. De minder meget om os,« siger Mazhar Barlas til B.T.
De indflydelsesrige pashtunerne udgør ca. 15 procent af befolkningen i Pakistan og bor især i området tæt på Afghanistan. Punjabierne er langt den største etniske gruppe i landet.
Maden på bordet ser god ud. Store fade med linseretten daal, salater og grillet kød. Der er naturligvis ingen alkohol. Selvom Islamabad er mere international end de andre store pakistanske byer, så leveres livet på muslimsk maner.
»Den tidligere afghanske regering bestod af korrupte, politiske marionetdukker, der var alt for tæt på Indien,« siger den politiske kommentator Mazhar Balas.

Han uddyber:
»For os her i Pakistan handler konflikten i Afghanistan i høj grad om vores meget anstrengte forhold til Indien. De afghanske regeringer, støttet af USA, var i lommen på Indien. Vi er glade for, at Ashraf Ghanis korrupte regering blev smidt på porten. Pakistans indflydelse vil stige nu,« siger han.
Indien har over de seneste 20 år investeret milliarder i blandt andet vejnettet i Afghanistan. Det var også inderne, der rejste en stor del af pengene til opførelsen af den nye parlamentsbygning i Kabul.
For Vesten handler konflikten i høj grad om frygt for terrorisme. Men for mange pakistanere handler det mere om rivaliseringen med Indien, og Pakistans positionering regionalt.
»Vi har ingen tiltro til inderne. De har bevidst prøvet at få mere indflydelse gennem støtten til den tidligere regering i Kabul, der var alt for tæt på de indiske interesser. Det var farligt for os, og derfor vedkommer vi Taliban-regeringen,« siger Mazhar Barlas til B.T.

Konflikten mellem de to atommagter Indien og Pakistan har stået på lige siden de to staters oprettelse i 1947. Det er særligt Kashmir-området, der får sindene i kog. Indien og Pakistan har flere gange været i krig over bjergområdet, der ligger tæt på Islamabad, og som begge lande betragter som deres.
Afghanistan spiller en vigtig regional rolle i rivaliseringen. Med Talibans tilkomst ser Pakistans indflydelse i regionen ud til at blive markant større.
Flere af mændene omkring bordet giver deres holdning til Taliban til kende. Grundlæggende er de alle enige om, at det er langt bedre med en Taliban-regering. De vil ikke høre på mine protester vedrørende overgreb på politiske modstandere og undertrykkelse af kvinder. De mener, at meget af det er pustet ud af proportioner af Vesten.
Pakistans regering står i en vanskelig situation. Pakistans premierminister, Imran Khan, der tilskrives en stor del af æren for de betragtelige modernisering af Pakistan de seneste år, har lykønsket Taliban med sejren i Afghanistan.
Han er, ligesom Taliban selv, pashtun, og han træder en svær dans i at balancere udviklingsstøtte og medfølgende loyalitet med Vesten med de farer og muligheder, der ligger i at støtte en ny Taliban-regering.
Det er klart, at syv mand om et middagsbord ikke repræsenterer alle pakistaneres holdning. Der er mange hernede, der intet har tilovers for det nye styre i Kabul. Men mange mennesker, som B.T.s udsendte taler med, ser Afghanistan-konflikten gennem en anden prisme, end vi gør i Vesten.

Pakistan kan blive de store strategiske sejrherrer, hvis Taliban opfører sig nogenlunde inden for skiven og sikrer sig udbredt international anerkendelse.
Omvendt står Pakistan også over for udsigten til mindst en halv million nye afghanske flygtninge. De skal lægges oven i de cirka 1,4 millioner officielle afghanske flygtninge i landet og de cirka 1,6 millioner uofficielle flygtninge.
Og så er der frygten for, at Taliban i Pakistan igen bliver aktive med terror og kidnapninger. Regeringsstyrkerne lå i årevis i blodigt opgør med det pakistanske Taliban, men der har været roligt på den front i længere tid.
Svaret på, om Pakistan støtter Taliban, er ikke ligetil – men det er der ikke meget i Pakistan, der er.