B.T. i Hizbollah-tunnel: Fra tøjbutik til underjordisk base i Libanon

Kontrasten er skærende: Børnetøj hænger stadig på væggene i den smadrede butik, mens en skakt i gulvet foran mig fører ned til en Hizbollah-tunnel.

Jeg befinder mig i landsbyen Al-Khiyam i det sydlige Libanon, hvor jeg sammen med en række andre journalister er på det, man kalder en »embed« med det israelske militær. 

Det er en tur planlagt og kontrolleret af IDF, som eskorterer os i pansrede køretøjer fra Israel ind i landsbyen, der ligger omkring fem kilometer fra grænsen, for at vise os et eksempel på den slags Hizbollah-tunneler, de finder utallige steder i det sydlige Libanon.

På trods af at der på papiret er en stående våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, intensiveres kampene dag for dag. Kort inden vi krydser grænsen, oplyser IDF, at Hizbollah tidligere på morgenen affyrede raketter mod soldater.

Det er altså en aktiv krigszone, vi befinder os i, hvor flere israelske soldater og mere end 220 Hizbollah-medlemmer er blevet dræbt de seneste par uger.

Inde i tøjbutikken får vi en briefing af militæret om deres operationer i det sydlige Libanon, inden vi kravler ned i skakten via en metalstige, til vi når et lille plateau, hvor en snoet jerntrappe fører videre ned til selve tunnelen.

Jeg har tidligere været i en Hamas-tunnel i Gaza, men det her er en anden liga. Modsat Hamas-tunnelerne i Gaza, der er udgravet i sand og jord, er Hizbollahs tunneler udgravet i sten.

Der er bedre ventilation, væggene er konstrueret med metal, og infrastrukturen er generelt mere sofistikeret – selv i denne forholdsvis lille tunnel.

Tunnelen fører os videre til en anden skakt, hvor vi skal kravle omkring otte meter op for at komme op til jordens overflade igen. Da vi kommer op, er vi i en anden bygning – en lejlighed, hvor en familie tidligere har boet.

Udenfor ligger det meste af landsbyen i ruiner. Flotte lejlighedskomplekser er enten helt eller delvist smadret. Det er et trist syn, for at sige det mildt.

IDF udsender jævnligt videoer og billeder af de våben og tunneler, de finder i civile områder – alt fra skoler til lejligheder og ambulancer. Meget lidt af det når de vestlige medier, da man som udgangspunkt har begrænset tillid til IDF, og fordi man ikke selvstændigt kan verificere de fund, militæret gør.

Det er på trods af, at deres påstande igen og igen viser sig at være sande – i hvert fald de mest alvorlige af dem, såsom hvordan Hamas og Hizbollah opererer militært fra civile bygninger i strid med krigens love.

Og det er på trods af, at de samme standarder ofte tilsidesættes, når man gengiver ekstremt alvorlige påstande fra for eksempel Hamas, som både er udokumenterede og uverificerede.

Hizbollah-tunnelen i tøjbutikken er – ud over at være imponerende fra et bygningsmæssigt perspektiv – endnu et eksempel på, hvad Israel er oppe imod.

Hvordan håndterer man en af verdens største terrorgrupper, der har startet to krige mod én inden for tre år? En gruppe, der affyrer missiler og droner målrettet civile områder i Israel – og som gemmer sig blandt civile libanesere?

For Israels vedkommende kommer beskyttelsen af landets nationale sikkerhed selvfølgelig først. Men da alt, hvad Israel foretager sig, bliver gransket med et mikroskop og rapporteret intensivt i internationale medier, bør man være ekstra varsom med sine handlinger.

At sprænge en tom boligblok i luften bør kun være den absolut sidste udvej. Der er stor forskel på at finde et tunnelnetværk under en række bygninger med en betydelig militær funktion og på at finde et par våben i en lejlighed.

IDF’s fund af beviser for Hizbollahs omfattende brud på krigens love drukner i de billeder, der kommer fra landsbyer som Al-Khiyam, hvor det meste ligger i ruiner.

Verden er ligeglad med de massive krigsforbrydelser, Hizbollah begår. De bekymrer sig mere om de ødelæggelser, som libanesiske hjem bliver udsat for – præcis som i Gaza.

Hvis ikke Israel skal isoleres yderligere i det internationale samfund, vil det være klogt fremadrettet kun at ødelægge de bygninger, der udgør en reel og væsentlig sikkerhedstrussel.

B.T. har – ligesom de andre internationale medier, der deltog i turen – accepteret IDFs krav om, at soldaters ansigter ikke må vises, og at video- og billedmateriale fra området, hvor IDF er stationeret i Al-Khiyam, er blevet godkendt af hensyn til soldaternes sikkerhed.