B.T.'s udsendte Henning Høeg under søndagens demonstrationi Detroit.
B.T.'s udsendte Henning Høeg under søndagens demonstrationi Detroit. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Aftenen endte med tåregas og udgangforbud, da B.T. deltog i 'Black Lives Matter'-demonstration i Detroit, Michigan.

For tredje dag i træk var tusindvis af borgere fra Detroit og omegn mødt op for at protestere imod amerikansk politivold.

Og efter voldelige episoder natten til søndag havde både politi og Detroits borgmester, Michael Duggan, taget nye skrappe forholdsregler: Efter klokken 20 var der således udgangsforbud, og dem, der ikke fulgte den nye skrappe ordre, ville blive 'behandlet' med tåregas.

»Vi er her ikke for sjov, og vi er her ikke for at lave hærværk. Det er vores by, og derfor vil vi ganske enkelt behandles med respekt.«

Arrangør Tristan Taylor styrer opråbene 'Say his name...' og demonstranterne svarer 'George Floyd'.
Arrangør Tristan Taylor styrer opråbene 'Say his name...' og demonstranterne svarer 'George Floyd'. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Sådan sagde Tristan Taylor, en af demonstrationens arrangører, der i Detroit også var med til at styre demonstranternes kampråb.

Og selv om søndagens demonstration var betydeligt mere fredelig end lørdagens, så måtte politiet tage tåregassen i brug. Og godt 40 demonstranter i Detroit blev anholdt, da de nægtede at overholde borgmesterens udgangsforbud og i stedet begyndte at kaste flasker og jernbanesøm efter de mange hundrede politibetjente.

Siden den 46-årige og ubevæbnede sorte mand George Floyd politiet for en uge siden mistede livet i politiets varetægt, har USA oplevet de mest voldsomme raceoptøjer siden mordet på Martin Luther King i 1968.

Og over 25 amerikanske storbyer har oplevet voldelige sammenstød imellem politi og demonstranter. Og overalt i USA er butikker, biler og bygninger blevet ransaget og brændt.

Godt 3.000 mødte op til søndagens demonstration i Detroit.
Godt 3.000 mødte op til søndagens demonstration i Detroit. Foto: Henning Høeg
Vis mere

De voldsomme raceuroligheder falder sammen med den verdensomspændende corona-epidemi​, der i USA har kostet godt 110.000 borgere livet.

Detroit og Michigan er blandt de mest hårdt ramte steder på det amerikanske landkort. Guvernøren Gretchen Whitmer pålægger stadig Michigans borgere nogle af landets strengeste udgangs- og rejseforbud.

Og selv om vreden var tydelig på gaden i Detroit, var stort set alle demonstranter iført de ansigtsmasker, der skal forhindre yderlige covid-19-smitte.

Søndagens demonstration startede og sluttede foran Detroits historiske politihovedkvarter. Og på vej rundt i byen blev ruten stukket ud af blinkente politibiler og svært bevæbnede betjente.

Mens demonstrationen passerede og Samuel ventede i sin bil, gjorde den 32-årige detroiter sin klare mening tilkende.
Mens demonstrationen passerede og Samuel ventede i sin bil, gjorde den 32-årige detroiter sin klare mening tilkende. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Når den godt 2.500 demonstranter passerede en større vej, ventede mange bilister tålmodigt, mens de dyttede entusiastisk for at støtte demonstranternes protest.

Samual stak sin knyttede næve ud af bilvinduet for at sende det klassiske 'black power'-signal til sine brødre og søstre. Og til B.T. sagde den 32-årige mand fra Detroit:

»Det er på høje tid. Jeg går bestemt ikke ind for vold og hærværk. Vores by har lidt nok igennem tiderne. Men det er på høje tid, at tingene ændrer sig. Med Trump i Det Hvide Hus er racismen blusset op. USAs fattige undertrykkes - især de sorte fattige. Black power, nu!«

Ifølge politiet kommer godt 50 procent af demonstranterne i Detroit fra storbyens forstæder som Warren, Dearborn og Rochester.

»Bliver det min søns tur næste gang,« spørger demonstranten Trish i Detroit.
»Bliver det min søns tur næste gang,« spørger demonstranten Trish i Detroit. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Men mange kommer også fra den kriseramte downtown, hvor coronakrisen har medført en arbejdsløshed på næsten 48 procent.

Og Toby Senegal, der følger demonstrationen fra sin faste plads på fortovet på Woodward Avenue, er ikke alene arbejdsløs, men også hjemløs.

Senegal, der ikke helt kan huske sin alder, forsøgte desperat at tiltrække sig nogle af de unge demonstranters opmærksomhed - måske havde de nogen løse dollarsedler, de kunne undvære. Men der er ikke mange, der opdager Toby Senegals tiggende øjne og foldede hænder, mens de hurtigt marcherer forbi.

»Der er ting, der aldrig ændrer sig,« siger Senagal tørt.

Den hjemløse detroiter Toby Senegal forsøger at vække demonstranternes opmærksomhed.
Den hjemløse detroiter Toby Senegal forsøger at vække demonstranternes opmærksomhed. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Mens nattens demonstration i Detroit forløb relativt fredeligt, endte demonstrationerne i Los Angeles, Chicago og Washinton D.C. langt mere voldeligt.

Her blev bådebygninger og politibiler brændt, og flere butikker blev for tredje nat i træk smadret og plyndret.

Budskabet ved demonstrationerne over hele USA er et stop for unødvendig politivold imod sorte borgere. Men sorte borgmestre og guvernører har påpeget, at hærværket og volden ikke hjalp sagen, der startede i Minnesota.

»Jeg skammer mig over det, der sker i min by. Vi er bedre end det, vi har set i løbet af de sidste tre-fire dage,« sagde Chicagos sorte borgmester, Lori Lightfoot, efter urolighederne fredag.

Her er nogle flere snapshots fra gårsdagens demonstration i Detroit:

»No juråbte stice - No Peace« råbte demonstranterne i Detroit.
»No juråbte stice - No Peace« råbte demonstranterne i Detroit. Foto: Henning Høeg
Vis mere

John Sewell delte iskoldt og gratis vand  ud til tørstige demonstranter.
John Sewell delte iskoldt og gratis vand  ud til tørstige demonstranter. Foto: Henning Høeg
Vis mere

»Bliver det min søns tur næste gang,« spørger demonstranten Trish i Detroit.
»Bliver det min søns tur næste gang,« spørger demonstranten Trish i Detroit. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Sort-ejede butikker i Detroit forsøger at forhindre hærværk.
Sort-ejede butikker i Detroit forsøger at forhindre hærværk. Foto: Henning Høeg
Vis mere

Mænd, kvinder, sorte, hvide. Alle var forenet til antivold demonstration i Detroit.
Mænd, kvinder, sorte, hvide. Alle var forenet til antivold demonstration i Detroit. Foto: Henning Høeg
Vis mere