En kvindelig bryllupsfotograf, som også arbejder som model, iført svømmedragter, blev lørdag aften anholdt i Texas, USA.

Hun havde haft sex med en mandlig bryllupsgæst, og så havde hun urineret op ad et træ, ifølge politiet.

Den 26-årige Katherine Leigh Mehta blev anholdt omkring 45 km vest for Fort Worth, efter at en politimand, der arbejdede som sikkerhedsvagt, var blevet gjort opmærksom på, at kvinden havde sex med en gæst i hotelværelset.

Det viser en rapport, som avisen Fort Worth Star-Telegram har fået fingre i.

Politifolkene sagde, at Katherine Mehta, som under navnet Max McIntyre arbejder som model, blev konfronteret med den seksuelle udfoldelse og bedt om at forsvinde.

I stedet vandrede hun op til en nærliggende fontæne og begyndte at skrige løs.

Hun fortsatte sin vandring, indtil hun fandt et træ, og så begyndte hun at lade sit vand, siger politiets rapport.

Hun fik straks håndjern på, men det forhindrede hende ikke i at true familierne til betjentene, som førte hende hen til en af politiets vogne.

»Jeres familier skal alle dø inden jul, jeres døtre er døde,« sagde hun til betjentene fra bagsædet af politibilen.

»Min far skal finde ud af det her, og I er alle fucking døde. D-Ø-D-E.«

Katherine Mehta kan nu se frem til en sigtelse for at være fuld på offentligt sted. Hun blev løsladt mod kaution søndag.

Tilsyneladende har betjentene fundet en flaske med midlet Alprazolam, der bruges til at behandle angst og panikforstyrrelser, i hendes jakke.

Det kan, hvis det indtages sammen med alkohol, føre til alvorlige tilfælde af ekstrem døsighed, kvalme og forvirring.

Politiet kunne ikke få fat på Katherine Mehta tirsdag, men en kvinde, som oplyste, at hun var Mehtas søster, fortalte politiet, at hun, uden at vide det, drak spiked drinks under bryllupsceremonien.

»Hun sagde, at hun gik udenfor, og to mænd gik pludselig frem mod hende og forsøgte at gøre noget upassende,« sagde hun.

»Hun sagde, at hun skreg op og forsøgte at få hjælp, og så blev tingene lige pludselig meget værre.«

Stedet, som var vært for brylluppet, The Springs Event Venue, behandlede hele optrinnet særdeles diskret.

Der var ingen gæster, som fik noget at vide om nattens begivenheder.