Nick Reiners søskende, Jake og Romy Reiner, har onsdag aften udsendt en erklæring efter mordet på deres forældre.
I den står blandt andet:
'Ord kan ikke beskrive den ubeskrivelige smerte, vi føler i øjeblikket.'
'Det forfærdelige og ødelæggende tab af vores forældre, Rob og Michele Reiner, er noget, som ingen nogensinde bør opleve.'
'De var ikke bare vores forældre, de var vores bedste venner. Vi er taknemmelige for de mange kondolencer, venlighed og støtte, vi har modtaget, ikke kun fra familie og venner, men fra mennesker fra alle samfundslag.'
Romy Reiner var den første, der ankom til sine forældres hjem i Brentwood efter mordene.
Ifølge New York Post fandt hun sin fars lig. Først senere fandt hun ud af, at hendes mor også var død.
