Brutal Iran-melding: Har angrebet 11 tankskibe i Hormuzstrædet
På de sidste ti dage har Irans flåde angiveligt angrebet 11 tankskibe i Hormuzstrædet.

På de sidste ti dage har Irans flåde angiveligt angrebet 11 tankskibe i Hormuzstrædet.

Der er ballade i Hormuzstrædet.
Den iranske flåde har meldt ud, at de har angrebet 11 tankskibe i Hormuzstrædet de seneste ti dage.
Det skriver mediet Al Jazeera,
Ifølge mediet har den iranske flåde formået at sætte tankskibenes navigationssystemer ud af funktion – men derudover er der ikke uddybende oplysninger om angrebene.
Irans Islamiske Revolutionsgarde har de seneste dage rapporteret om flere brande på handelsskibe i strædet, herunder tre i søndags, hvor de hævdede, at tankskibene blev udsat for 'eksplosioner og voldsomme brande'.
Den Internationale Søfartsorganisation har registreret mindst 25 søfolks død, siden USAs og Israels krig mod Iran begyndte den 28. februar, skriver Al Jazeera.

Hormuzstrædet er verdens vigtigste energiknudepunkt, hvor omkring en fjerdedel af al verdens søbårne olie og en femtedel af al flydende naturgas passerede igennem inden krigen.
USA og Israel angreb Iran den 28. februar 2026. Donald Trump udtalte dengang om angrebene, at det var for at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime.
Siden da har Irans flåde og den Iranske Islamiske Revolutionsgarden gennemført droneangreb, missilangreb, sabotage og udlægning af søminer mod handelsskibe og olietankere.