To britiske dykkere, der hjalp til med at redde 13 personer fra et thailandsk fodboldhold ud af en oversvømmet grotte, har også reddet fire voksne personer ud af den samme grotte.

Det fremgår af en ny fortælling om redningsmissionen, som holdt en hel verden fanget i spænding. Det skriver BBC.

De 12 drenge og deres træner blev fanget i grotten den 23. juni, og først 14 dage senere blev de reddet ud under en tre dage lang aktion.

Men flere dage forinden fandt de britiske dykkere uventet fire thailændere, som, uden det var blevet opdaget, var blevet fanget af det stigende vand, mens de prøvede at finde de forsvundne børn.

Dette billede er stillet til rådighed at det thailandske NAVY SEAL, og viser, hvordan de transporterer en af drengene ud af grotten.
Dette billede er stillet til rådighed at det thailandske NAVY SEAL, og viser, hvordan de transporterer en af drengene ud af grotten. THAI NAVY SEAL HANDOUT

Mange frivillige var kommet til grotten i et forsøg på at hjælpe til med eftersøgningen. Men de britiske dykkere var først ankommet til grotten en dag før, de fandt de fire første personer.

Historien om de fires redning kom frem, da dykkeren Rick Stanton i denne uge holdt en tale i engelske Sommerset.

Her fortalte han, at han og dykkerkammeraten John Volanthen tilfældigvis havde opdaget de fire thaier den 28. juni. Først den 2. juli fandt de fodboldholdet.

De fire havde været fanget af vandet i godt 24 timer og var ved at blive desperate. Det skriver nyhedswebsiden Darkness Below i en artikel om Rick Stantons foredrag.

Her er drengene på hospitalet i Chiang Rai, efter de var blevet reddet ud af den oversvømmede grotte i Tham Luang.
Her er drengene på hospitalet i Chiang Rai, efter de var blevet reddet ud af den oversvømmede grotte i Tham Luang. PRD / HANDOUT

Men Stanton og Volanthen havde kun deres personlige udstyr med sig. De fik løst problemet på en genial måde.

Først dykkede begge briter tilbage til sted i grotten, hvor de kunne få luft og fast grund under fødderne. Så tog den ene sit udstyr af, og den anden dykkede tilbage til thaierne for at bringe dem ud en ad gangen ved på den måde at dykke fra luftlomme til luftlomme, indtil de var blevet bragt i sikkerhed.

Det var et risikabelt foretagende, for en pludselig vandstigning havde betydet, at de kunne drukne.

Ifølge artiklen i Darkness Below klarede de det hele fint.

Efter redningen tilbragte de ti af drengene, der var buddhister, og deres lærer nogle dage som munke.
Efter redningen tilbragte de ti af drengene, der var buddhister, og deres lærer nogle dage som munke. PANUMAS SANGUANWONG

»Det er en af de mest bemærkelsesværdige sager, at denne forbløffende ting kun var et sideshow, som aldrig fik presseomtale,« sagde formanden for British Caving Association, Les Williams, om redningen af de fire voksne.