Et nygift britisk ægtepar – Alexander Cromie og Marie Ebert – er mandag omkommet i en helikopterulykke.

Det skriver BBC.

Ulykken skete på den græske ferieø Sifnos, mens parret var på deres bryllupsrejse.

Grækenlands luftfartsmyndighed oplyser til BBC, at den nu efterforsker ulykken, hvor også en græsk helikopterpilot omkom, og at den tirsdag er på vej til Sifnos for at indsamle beviser og tale med vidner.

Ifølge græsk politi skete ulykken kort inden 18.15 mandag aften, hvor helikopteren efter planen skulle have landet på en helikopterlandingsplads på Sifnos, efter de var fløjet fra byen Kathimerini, der ligger tæt på Athen. 

Marie Ebert arbejdede før sin død i konsulentvirksomheden Bain & Company. De har udsendt en erklæring, hvor de skriver, at de er chokerede over at læse om dødsfaldet.

»Vores tanker og støtte er med de involverede familier i denne meget svære tid,« lyder det.

Også Alexander Cromie arbejdsgiver, Blackstone, har udsendt en kondolence til hans efterladte.

»Alex var elsket af alle, der kendte og arbejdede med ham på Blackstone, og vores tanker og bønner er med hans kære,« skriver de.