En 61-årig mand fra den britiske ambassade reddede lørdag en ung kvinde fra at drukne i det sydvestlige Kina.
»Det blev hurtigt tydeligt, at hun var i problemer. Hun kunne ikke svømme,« fortæller diplomaten Stephen Ellison til BBC.
Kvinden – en ung studerende – var faldet i en stor flod i byen Chongqing, som ligger tæt på en gammel landsby kaldet Zhongshan, der trækker mange turister hvert år.
På videoen øverst i artiklen kan man høre en gruppe af mennesker, der råber og skriger efter de også spotter kvinden, der ligger med hovedet under vandet.

Der var ikke meget tid, og mens Stephen Ellison svømmede efter kvinden i vandet, så kastede en anden person en redningsring i vandet til dem.
Ellison fik kvinden hen til et nogle lavtliggende sten, der grænser op til floden, og løftede hende op på land. Det varede ikke længe, før kvinden gispede efter vejret og vågnede på sig.
Allerede kort efter den studerende kvinde kom til sig selv og var blevet undersøgt på hospitalet, tog hende og Ellison en drink sammen. Kvinden har også inviteret ham på middag.
Både beboere i området og den britiske ambassade har udråbt Stephen Ellison som en helt.