Den konservative britiske finansminister, Jeremy Hunt, bebuder i parlamentet en række skattestigninger og besparelser i den offentlige sektor.
Det sker som led i en opdateret budgetplan.
Han siger, at det er nødvendigt efter den skade på Storbritanniens økonomiske renommé, som tidligere premierminister Liz Truss i hans øjne var skyld i.
Hunt vil beskatte landets energiselskaber lidt hårdere og afsætte otte milliarder pund (68 milliarder kroner) til landets kriseramte sundhedsvæsen.
Bundlinjen er, at Storbritannien er i recession ifølge regeringens budgetkontor (OBR). Her forventer man, at den britiske økonomi vil skrumpe med to procent over det næste år.
Inflationen er lige opgjort for oktober til over 11 procent.
Hunt siger, at der ikke er nogen vej udenom: Det skal gøre ondt, før det bliver godt.
»Troværdighed er ikke noget, der kan tages for givet. Gårsdagens inflationstal viser, at vi må fortsætte en ubønhørlig kamp for at bringe dem ned,« siger han.
Det er noget af en kovending, som han og den ny premierminister, Rishi Sunak, er i gang med.
Liz Truss, der kun nåede at være premierminister i halvanden måned, lancerede en kostbar plan, hvor der overvejende skulle gives skattelettelser til de rige. Det skulle finansieres med lån udefra.
Det fik i løbet af få dage det britiske pund til at rasle ned, pensionsselskaber til at vakle og fremprovokere en finansiel krise, der kunne blive fatal for Storbritannien.
Nu hedder det i stedet med Hunts plan, at indkomstgrænsen for topskat sættes ned. Flere skal altså betale topskat.
Der kommer en særskat på olie- og gasselskaber, der har fået enorme overskud under den energikrise, der har ramt Storbritannien og resten af Europa.
Han slækker på de tilskud, der vil blive givet til borgere med store energiregninger.
Hunt bebuder samtidig, at væksten i den offentlige sektor vil være langsommere end den øvrige økonomi. Kritikere siger, at det varsler store offentlige besparelser.
/ritzau/Reuters