Den britiske komiker og skuespiller Russell Brand er mandag idømt ti år og seks måneder i fængsel for en voldtægt og flere seksuelle overgreb.

Det skriver BBC.

Mediet, som er til stede i retssalen, skriver, at Brand ikke reagerer på sin straf, da han føres til fængselscellerne.

Han standser dog et øjeblik for lydløst at sige "jeg elsker dig" til sin kone.

Komikeren er gift med Laura Brand.

De var sammen i Southwark Crown Court i London for at høre dommen.

Voldtægten fandt sted tilbage i 2009, og han er kendt skyldig i tre forhold af seksuelle overgreb.

Forholdene har fundet sted mellem 2004 og 2009, og de vedrører fire forskellige kvinder.

Russell Brand blev kendt skyldig i forholdene under et retsmøde torsdag.

Han blev samtidig frifundet i to andre forhold, der også omhandlede voldtægt, samt et fjerde forsøg på et seksuelt overgreb.

RITZAU