Britisk far tabte søn ud af vinduet: Nu er han anklaget
Drengen blev annonceret død, da han ankom til hospitalet.

Drengen blev annonceret død, da han ankom til hospitalet.

En 37-årig bankmand er blevet sigtet for hensynsløst at have forårsaget sin egen toårige søns død.
Bankmanden blev anholdt et par timer efter, at han havde tabt sønnen ud af et vindue fra fjerde sal på King Evelthon Beach Hotel and Resort i Chlorakas nær Paphos i Cypern.
I retten forklarede han i sidste uge, at han stod og ventede på en elevator, mens han holdt sønnen om taljen og svingede ham fra side til side, skriver Metro.
Her faldt drengen ud af armene på faren og røg ud gennem vinduet. Drengen blev kørt på hospitalet, men blev erklæret død ved ankomsten.
Rigsadvokat George Savvides har besluttet at rejse tiltale mod manden for 'at have forårsaget død ved en uoverlagt, hensynsløs eller farlig handling eller adfærd, der ikke kan betragtes som culpøs uagtsomhed'.
Der blev fundet en mindre mængde alkohol i mandens blod svarende til en eller to drinks, og retten skal nu vurdere, hvorvidt det er relevant for sagen.
Skulle bankmanden blive dømt, risikerer han op til fire års fængsel.