Britisk far idømt bøde for at have forårsaget sin toårige søns død
Bøden lyder på 3.000 euro – svarende til omkring 22.425 kroner.

Bøden lyder på 3.000 euro – svarende til omkring 22.425 kroner.

En 37-årig britisk mand er blevet idømt en bøde på 3000 euro for at forårsaget sin toårige søns død.
Manden har erklæret sig skyldig i en anklage om at have forårsaget døden ved en hensynsløs, uoverlagt eller farlig handling.
Det skriver Sky News.
Drengen faldt den 12. juli ned fra fjerde sal på et hotel på Cypern, hvor familien var på ferie.
Ifølge mediet er det tidligere kommet frem i retten, at faren til drengen troede, at vinduet, som drengen faldt ud af var lukket, da han satte drengen i vindueskarmen.
Han satte drengen i vinduet, så han kunne kigge ud, men mistede så kontrollen over ham.
Den toårige blev erklæret død på hospitalet, trods forsøg på at genoplive ham.
Bøden på 3000 euro svarer til omkring 22.425 danske kroner.