En 32-årig kvindelig backpacker fra Storbritannien er fundet død i New Zealand.

Det drejer sig om Stephanie Simpson, der har været forsvundet i uge.

Det skriver The Guardian.

Stephanie Simpson blev sidst set, da hun drog ud for at vandre ved Mount Aspiring i National Park forrige fredag. Hun blev meldt savnet, da hun ikke mødte op på arbejde mandag morgen.

Efterfølgende har en storstilet eftersøgning - af både politi og frivillige - stået på. Desværre endte det med en tragisk udgang, da Stephanie Simpson blev fundet død klokken 13.40 lokal tid fredag i New Zealand.

Undervejs i eftersøgningen fandt man også flere ejendele, herunder en taske og par støvler, som man vurderede tilhørte Stephanie Simpson.

Politibetjent Mark Kirkwood sender en tak til de mange frivillige, der bidrog til eftersøgningen. Han siger også, at eftersøgningen var 'ekstremt udfordrende' på grund af terrænet i bjergene.

Hvilke omstændigheder, der ligger bag dødsfaldet, melder historien ikke noget om på nuværende tidspunkt.