»Hvis jeg går, går du så med mig,« skal prins Philip have sagt til den sønderknuste 14-årige prins William i 1997, da William ikke vidste, om han kunne bære at gå bag kisten med sin afdøde mor, Diana, ved hendes begravelse.
Denne forståelse af behovet for solidaritet og tæthed er gennemgående i de anekdoter, der kommer for en dag, nu hvor Hertugen af Edinburgh er død, 99 år gammel. Dronningen har omtalt ham som sit holdepunkt i livet, og også deres børn taler om prins Philip som familiens anker.
»Jeg vil huske ham bedst som en, der altid var der, og som man kunne udveksle ideer med. Men hvis man havde problemer, så kunne man altid gå til ham. Han ville lytte og prøve at hjælpe,« sagde hans datter, prinsesse Anne.
På trods af at britisk politi havde bedt borgerne om at blive hjemme på grund af covid, og at begivenheden blev tv-transmitteret, så var hundreder af Londoners mødt ved Tower Bridge lørdag klokken 12 for at overvære 41 kanonskud affyret med et minuts mellemrum, affyret til ære for den afdøde.
»Han har været der hele mit liv, og jeg er ingen vårhare. Jeg har altid godt kunnet lide ham. Han har været igennem meget i sit lange liv. Fra den farlige tid i flåden i 2. verdenskrig til alle sorgerne i den kongelige familie. Men han har holdt hovedet højt. Jeg vil gerne vise min respekt,« siger pensionisten Nick Walters til B.T.
Prins Philip – der som baby ankom til Storbritannien i en gul æske, da hans forældre måtte flygte over hals og hoved fra Grækenland i 1922 – var selv en outsider. Og han brugte mange kræfter livet igennem på at støtte op om børns mulighed for at udnytte deres potentiale.
»Han har været involveret i så mange godgørende foretagender. Han uddelte en pris (Hertugen af Edinburgh-prisen), som har gjort en enorm forskel for mange tusinder af britiske børn. Han talte personligt med hvert barn, der modtog priserne. Og så var han sjov, det er der ingen af de andre kongelige, der er. Morskaben i kongehuset har forladt os med ham,« siger Heather Walters til B.T.
Hele lørdagen var på de britiske medier dedikeret til manden, der på godt og ondt har levet gennem det højdramatiske, sidste århundrede. En tid, hvor Storbritannien gik fra at være imperiet, hvor solen aldrig går ned, til en Brexit-nation, der febrilsk forsøger at holde sammen på bare den britiske union.
Philip har i modsætning til de andre kongelige altid insisteret på at skrive sine egne taler, og han var ikke bleg for at komme med spydige bemærkninger for rullende kameraer.
Finansministeren i Storbritannien kaldes Chancellor of the Exchequer. Da prins Philip sammen med den finansminister – George Osborne – i 2010 besøgte Indonesiens præsident, forstod præsidenten ikke, hvad Chancellor of the Exchequer betød.
»Prins Philip brød ind og sagde: 'Han er pengemanden – bortset fra at vi ikke har nogen penge'.«
Den aldrende prins kom iblandt til at virke både gnaven og til tider upassende. Men han var tilsyneladende ligeglad. Hans søn, prins Charles, fortæller, at hans far ikke gad sludder og høfligheder.
»Han havde intet til overs for fjolser, så hvis man sagde noget, der på nogen måde kunne misforstås, så ville han sige: 'Hvad mener du?'. Det fik nok en til at vare sine ord en smule,« fortæller prins Charles til BBC.
Det var den anden side af Hertugen af Edinburgh. Hvis han var familiens anker, så var der ifølge dem, der har været tæt på kongefamilien altid en vis kølighed, som i høj grad stammede fra Philip.
Det er blevet antydet, at han var kølig over for Lady Diana, da hun som en outsider kom ind i familien, men måske havde han mere end resten af familien forståelse for, hvor svært det er at komme udefra.
»Der var nogle klare ligheder mellem dem. To outsidere, og jeg tror, at han opfattede, hvor svært det var at være hende,« siger skuespilleren Tobias Menzies, der spiller prins Philip i tv-serien The Crown, til The Independent.
«Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns,« sagde Søren Kierkegaard som bekendt.
Måske prins Philips rolle som livslang vandbærer for kongefamilien først rigtig anerkendes nu.
Han vedblev at være en arbejdshest for The Firm langt op i halvfemserne, hvor han snildt kunne have trukket sig tyve år før. Måske er det denne marathon-indsats, der det seneste døgn har fået tusinder af briter til at valfarte til Buckingham Palace for at lægge blomster.
»Farvel, prins Philip. Jeg har en stor portion respekt for en mand, der har kunnet sluge sin stolthed for at dedikere sin tid til pligten. Hvilket liv du har haft. Hvil i fred,« stod der på en buket blomster, der hang på hegnet ved Buckingham Palace.
Da B.T.s udsendte besøgte pladsen foran slottet, hvor Union Jack flagede på halv, havde en mand medbragt en båndoptager, der meget passende spillede Beatles-sangen The Long and Winding Road.
