Presset vokser på Storbritanniens premierminister, Theresa May.
Flere af hendes egne lægger ikke skjul på, at de helst ser hende gå af - og at det kan få dem til at støtte den skilsmisseaftale, som hendes regering har lavet med EU.
Uret tikker, for allerede 12. april skal landet forlade EU, hvis Underhuset ikke ender med at bakke op om Mays aftale - hvilket intet tyder på.
Onsdag skriver parlamentet endnu et par sider i historiebogen om den kaotiske brexit-proces, når politikerne endnu en gang forsøger at enes om en vej ud af EU. Her er et overblik over, hvad der kan komme til at ske.
Overskriften er uforudsigelighed, lyder det fra lektor i britisk politik ved Copenhagen Business School Ole Helmersen.
Det britiske politiske system har ganske enkelt spillet fallit.
»Det skyldes ikke engang selve systemet, men interne stidigheder i det konservative parti, som begyndte med, at David Cameron (tidligere preminierminister, red.) begik århundredets fejlkalkulation ved overhovedet at udskrive folkeafstemningen,« siger han.
Hvad er Mays næste skridt?
Theresa May prøver stadig at få parlamentet til at godkende sin aftale, selv om parlamentet allerede har afvist den to gange. Skal den behandles en tredje gang, skal der ske et eller andet, som gør, at Theresa May tror, den kan gå igennem.
Over for BBC har den tidligere udenrigsminister Boris Johnson sagt, at det ikke gav 'nogen mening' at støtte Mays aftale, medmindre landet 'ændrer kurs' i anden runde af forhandlingerne. Det tolkes, som at han vil overeje at stemme for aftalen, hvis Theresa May går af.
»Man kan ikke udelukke, at der til sidst samler sig en aftale om Theresa Mays deal, fordi alternativet er værre, men der er også en risiko for brexit uden en aftale,« lyder vurderingen fra lektor Ole Helmersen.
Hvad stemmer parlamentet om?
Det ved vi faktisk ikke. Formanden for Underhuset, John Bercow, beslutter onsdag eftermiddag, hvilke temaer der skal stemmes om. Men blandt de 16 muligheder er:
- En toldunion: Storbritannien kan forhandle en toldaftale på plads med EU efter brexit. Det vil EU formentlig være ganske interesseret i.
- 'Det indre marked 2.0': Storbritannien kan vælge at blive i det indre marked ved at tilslutte sig handelsorganisationen EFTA og blive i det europæiske økonomiske samarbejdsområde EØS. Det minder om den relation, Norge har til EU i dag.
- Malthouse-kompromiset: Svarer til Mays aftale - bare uden den omstridte irske bagstopper. Den erstattes af noget andet, der sikrer, at der ikke opstår en hård grænse til Irland.
- Endnu en folkeafstemning: En mulighed er at bede briterne tage stilling igen. Det har millioner af vælgere allerede skrevet under på, at de gerne vil.
- Trække artikel 50 tilbage: Folkeafstemningen var kun vejledende - og derfor kan politikerne opgive brexit helt - og forblive i EU.
Hvad sker der nu?
Onsdag aften stemmer parlamentet om de udvalgte muligheder. Det er uvist, om partierne sætter medlemmerne fri i afstemningerne.
Torsdag kan en mulig tredje afstemning om Mays skilsmisseaftale med EU finde sted.
Fredag skulle Storbritannien egentlig have forladt EU: Datoen 29. marts står stadig i lovgivningen, men den tidligste brexit-dato er nu 12. april.
Mandag 1. april er der igen afsat tid til at debattere brexit, og her ventes Mays regering at blive frataget kontrollen. Det forventes her, at Underhuset for anden gang vil stemme om de alternative scenarier. Onsdagens afstemninger kan derfor muligvis blive brugt til at udpege, hvilke muligheder der skal arbejdes videre med mandag.
