Det er ikke kun på Rhodos, at de høje temperaturer har medført skovbrande.

Også den græske ø Korfu står i flammer.

Det skriver norske VG på baggrund af en artikel i græske Enimerosi.

Det har resulteret i, at folk på øen er i færd med at blive evakueret.

Sådan så det ud i Saranda i Albanien inden mørkets indtog.
Sådan så det ud i Saranda i Albanien inden mørkets indtog. Foto: Rune Søe
Vis mere

Branden kan ses fra den albanske by, Saranda, som ligger 30 minutter sejlads fra Korfu. Her befinder flere danskere sig, herunder Rune Søe.

»Der er ikke panik i Saranda, men det er først indenfor de sidste par timer, at det er gået op for folk, at der er brand,« siger han og tilføjer:

»Nu er der jo mørkt, så det kommer helt tydeligt frem, at der er en stor brand. Ellers har der været noget røg, men vi har ikke kunnet se, hvad det var.«

Branden er på den nordlige del af øen, men da der er vestenvind i området, betyder det, at branden bevæger sig mod øst.

Korfu i flammer
Korfu i flammer Foto: Nanna Søgård Rasmussen
Vis mere

De berørte områder er Porta, Megoula, Sinies, Santa, Old Perithia og Kassiopi.

Følg med på B.T.s vejrlive her.