Om få dage vil en kinesisk rumstation brænde op i atmosfæren og styrte mod jorden. Hvor den helt præcis rammer, er der ingen, der ved.
Det eneste - som eksperterne dog ved med sikkerhed - er, at den falder. Og, at den højest sandsynligt kolliderer med jorden midt i påsken omkring den 1. april.
Der er tale om rumstationen Tiangong-1, som kineserne opsendte som et led i deres bemandede rumprogram i 2011. Her blev den sat til at kredse om jorden i cirka 350-400 kilometers højde med knap 28.000 km/t. Det svarer til, at den flytter sig næsten otte kilometer i sekundet. Eller sagt på charter-dansk: en tur fra København til Tenerife på små otte minutter.
Oprindeligt skulle Tiangong-1 kun have været oppe i to år, men grundet en række eksperimenter, blev den holdt i kontrolleret kredsløb frem til sidste år.
Her var det meningen, at den skulle brænde op og styrte ned i det, der i internationale rumfartskredse kaldes 'spacecraft cemetery' - på dansk 'rumfartøjernes kirkegård' - der ligger i det sydlige Stillehav. Men noget gik galt:
»Planen var, at den skulle have været taget ud af sin bane senest sidste år, men da det ikke skete, spekulerer man på, om kineserne har mistet kontrollen over den, og derfor ikke har styr på, hvor den præcis falder ned,« fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space.
Ifølge Michael Linden-Vørnle er det ligeledes umuligt at sige, hvor store stykker Tiangong vil ramme jorden i . Over for BT forklarer astrofysikeren, at det helt og holdent kommer an på rumstationens såkaldte 'opbrydning' på vej ned gennem atmosfæren.
»Med så store objekter som Tiangong vil det typisk være 10-40 % af stationen, der overlever mødet med atmosfæren. Og uden at kunne sige det eksakt, vil der nok være tale om brudstykker i hundredkiloklassen. Måske op til et halvt ton,« vurderer Michael Linden-Vørnle.
Spektakulært stjerneskud
I fredags var det 17 år siden den russiske og legendariske rumstation Mir i et spektakulært flammehav styrtede mod jorden og landede ud for New Zealands kyst.
Ifølge Michael Linden-Vørnle bliver opbrydningen af den 8,5 ton tunge Tiangong-1 lige så spektakulær.
»Det kommer til at ligne et kæmpestort og meget spektakulært stjerneskud med en masse små brændende stykker, der vil følges ad i en hale,« siger han og maner samtidig til besindighed. Risikoen for at blive ramt af brudstykker fra den kinesiske rumstation er nemlig forsvindende lille.
»Jeg har set en vurdering, der siger, at risikoen for at en person bliver ramt af en stump af Tiangong - selv i områderne med højest risiko - er ca. en million gange mindre end sandsynligheden for at vinde det amerikanske Powerball Jackpot, som er 1 til 292 millioner,« siger astrofysikeren og understreger samtidig, at vi som danskere absolut ingenting har at frygte.
»Rumstationen kredser udelukkende i et bånd omkring ækvator mellem 43 grader nordlig og sydlig bredde, og derfor kan den ikke ramme os i Nordeuropa. Og heller ikke på Antarktis. Så vi og pingvinerne er home free (sikre, red.),« lyder det fra eksperten.
Ifølge beregninger fra det kinesiske, bemandede rumagentur, CMSA, befinder Tiangong-1 sig lige nu 227 km. over jordens overflade. Når den kommer under 120 km., begynder det at gå stærkt nedad, og i løbet af 15-20 min. vil de brudstykker, der ikke er brændt op på vej ned, kollidere med jorden.