Statsminister Mette Frederiksen og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har ikke meget tilfælles politisk. Umiddelbart er det også svært at finde brugbare sammenligninger mellem den flamboyante britiske Churchill light og vores egen aalborgensiske, socialdemokratiske statsminister – og så alligevel.

De har begge haft travlt under coronakrisen. Mette Frederiksen har blandt andet fået gennemført en hastelov, der giver dobbeltstraf til coronarelaterede forbrydelser. Paragraf 81d dobler op på strafudmåling, hvis forbrydelsen vurderes som værende covid-19-relateret.

Denne paragraf blev brugt, da en kvinde blandt andet opfordrede folk til at »smadre byen på en ikkevoldelig måde« ved en Men in Black-demonstration 9. januar. Straffen lød på to års fængsel – dobbelt op som følge af paragraf 81d.

Også i forbindelse med afbrændingen af en Mette Frederiksen-dukke ved en anden demonstration og deling af en video af dette på Facebook er paragraf 81d taget i brug. Særdeles lange fængselsstraffe kan vente gerningsmændene her – i tilfældet med dukkeafbrænding er strafferammen nu helt op til 16 år.

Paragraf 81d er hastelovgivning indført i forbindelse med epidemiloven, og det er her, at Boris Johnson kommer ind i billedet. For den britiske premierminister har også benyttet pandemien til at skrue godt og grundigt op for strafferammen ved »ubehagelige« demonstrationer ved gennemførelsen af en hastelov.

Den blev vedtaget ved den såkaldte second reading i Underhuset 16. marts. Loven hæver strafferammen for at ødelægge eller besudle en statue eller et nationalt monument fra tre måneder til ti års fængsel. Den samme lov giver politiet mulighed for at stoppe en demonstration, hvis den »larmer så meget, at det generer folk i nærheden«.

Nu er larm jo en meget vigtig del af en demonstration. Det gælder i sagens natur om at råbe så mange som muligt op med det budskab, man demonstrerer for. Avisen The Economist skriver, at Boris Johnsons nye lov ville passe fint ind i et autoritært Rusland eller Kina.

Der er næppe nogen tvivl om, at de seneste par års store aktioner har øget Boris Johnsons appetit på at få gjort noget ved problemet. Black Lives Matter og klimaaktivisterne fra Extinction Rebellion har gennemført en række handlinger, der er gået verden rundt.

Sidstnævnte gruppe har blokeret trafikken i det indre London og optrådt nøgne i parlamentet. Førstnævnte gruppe har ved demonstrationer nedrevet statuer, der forbindes med fortidens slaveri, og kastet maling på andre.

Personligt er jeg på flere planer modstander af at rive fortidens mindesmærker ned, også de mindre behagelige. Det løser ikke problemerne at søge at viske fortiden væk.

Men at idømme folk ti års fængsel for noget sådant er helt ude i hampen – og i øvrigt meget mere, end man idømmes for voldtægt eller for at slå folk fordærvet i Storbritannien.

En af grundene til, at Boris Johnson tør indføre den nye, drakoniske lov, er, at der tilsyneladende er relativ bred opbakning, særligt i det konservative bagland. Men det ændrer ikke ved, at det er en demokratisk glidebane – og det ved Boris Johnson og Mette Frederiksen udmærket.

Som man siger herovre i London, hvor man godt kan lide at bruge store ord, så har vores bedste- og oldeforældre kæmpet og mistet livet for det demokrati, vi nyder gavn af i dag.

Ytringsfrihed og retten til at demonstrere er selve essensen i denne kamp, og det er rygende farligt at begynde at lave undtagelser – særlig de hurtige af slagsen, som indføres, mens fokus er på bekæmpelse af en pandemi.

Det er muligt, at man er rygende uenig med det, der demonstreres mod – jeg har personligt meget lidt til overs for Men in Black-protesterne, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt at afbrænde en dukke af statsministeren. Men mange år i fængsel som straf?

Som gymnasieelev deltog jeg sammen med tusinder af andre i en demonstration i forbindelse med gymnasienedskæringer i slutfirserne. Ved demoen blev der råbt et slogan. Første linje sluttede med noget med ad, og anden linje lød: »Kaalunds hoved på et fad«. Jeg husker ikke præcist, hvad det var, amtsborgmester Per Kaalund efter vores mening havde gjort galt. Men jeg tror godt, jeg kan love, at ingen heldigvis havde tænkt sig at dekapitere amtsborgmesteren, og vi blev da heller ikke anholdt og sigtet.

Jeg nævner dette for at understrege, at der bør være plads til demoer. Både de vigtige, de højlydte og de dumme. Vi skal ikke finde os i vold og trusler, men at sætte folk i fængsel for at demonstrere er ikke vejen frem.

Boris Johnson og Mette Frederiksen bør genoverveje deres forhastede hastelove og lade demonstranter være demonstranter – også de virkelig dumme, ja faktisk også de decideret ubehagelige.

I stedet bør de huske på Voltaires udødelige ord: »Jeg er uenig i. hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det.«