Den britiske premierminister Boris Johnson tager nu det ultimative skridt for at sikre, at Storbritannien kommer ud af EU den 31. oktober.

Det sker, når han inden for kort tid går til den britiske dronning og beder hende om at suspendere det britiske parlament.

Det skriver BBC.

Tiltaget betyder i praksis, at det britiske parlament vil blive sat ud af spil - eller sendt hjem på pause - fra den 10. september frem til 14. oktober, skriver BBC.

Tiltaget betyder i praksis, at parlamentsmedlemmerne vil have ekstremt lidt tid til eventuelt at vedtage lovgivning, som kan stoppe Storbritannien fra at forlade EU uden en aftale.

Rygterne om, at den britiske regering ville gå efter at suspendere parlamentet, har svirret i flere uger.

Boris Johnson har nemlig konsekvent sagt, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober - med eller uden en aftale.

Suspensionen af parlament ses som en metode, som gør, at parlamentet ikke kan stoppe regeringen fra at forlade EU, selvom det sker uden en aftale.

Opdateres......