New Yorks borgmester, Bill de Blasio, kommenterer nu hændelsen lørdag, hvor en politibil kørte ind i en demonstrerende menneskemængde.

Han udtaler, at det er demonstranterne, der er gal på den i den her situation. Det skriver CBS News.

'Det er uacceptabelt, at demonstranterne omringer en politibil og truer politiet. Hvis en politimand er i en situation, hvor han føler sig truet, så skal han komme ud af den situation,' udtaler borgmesteren.

Selvom Bill de Blasio mener, at demonstranterne er forkert på den, synes han dog heller ikke, at politimanden skulle være kørte ind i demonstranterne.

Skyldsspørgsmålet, mener han dog stadig, tilhører demonstranterne. Han mener nemlig ikke, at politiet startede den uheldige episode.

Men faktisk demonstrerer tusinder af mennesker i USA netop på grund af politiets voldsomme tilgang.

Demonstrationerne startede nemlig i Minneapolis i tirsdags, hvor en mand, George Floyd, dagen forinden blev kvalt til døde af en politimand, der under sin anholdelse satte knæet på halsen af manden og ikke fjernede det, selvom George Floyd sagde fra.

George Floyd der bliver kvalt under anholdelse.
George Floyd der bliver kvalt under anholdelse. Foto: Darnella Frazier
Vis mere

»Jeg kan ikke trække vejret«, lød det fra George Floyd under anholdelsen. Men politimanden hørte ikke efter.

Og i svar til protesternes oprør mod volden fra politiet, vælger en politimand så at køre ind i den protesterende menneskemængde.

Men demonstrationer over George Floyds død har ikke kun spredt sig til fra Minneapolis til New York. De har spredt sig til adskillige stater landet over.

Her samles tusinder demonstranter for at protestere. Ofte på en meget voldsom måde. Flere dage har der været voldsomme sammenstød mellem politiet og demonstranterne, hvor der er blevet sat ild til forskellige ting, lavet hærværk, kastet med tåregas og skudt med gummikugler.

Det er nu ført til, at der Los Angeles har erklæret sig i undtagelsestilstand. Det skriver CNN.