Æg er i sandhed i høj kurs i disse dage i De Forenede Stater. 

Men ikke i så høj grad, at det stopper velmenende donorer fra at uddele dem gratis.

Således blev weekendens kommen markeret i New York, hvor der tre steder blev givet æg ud til byens beboere. 

Og det tog borgerne i New York imod med kyshånd. Flere medier skriver, at der var kø for at hente de gratis æg. 

Der blev delt 100 kartoner ud i Harlem.
Der blev delt 100 kartoner ud i Harlem. Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

På bare ti minutter var 100 æggekartoner flået væk, og derfor gik mange også forgæves, skriver The Independent.

»Jeg hørte i nyhederne, at de ville give omkring 1500 æg eller sådan noget. OK? Så jeg kom, fordi jeg har brug for nogle æg, og da jeg stod og ventede i køen, kunne jeg ikke se noget. Så sagde de, at æggene var væk, men der var ikke engang gået 20 minutter, så jeg ved ikke, hvad der var sket,« siger en frustreret borger, der altså gik forgæves. 

Æggepriserne i USA er skyhøje i øjeblikket. Det skyldes et udbrud af fugleinfluenza, som har tvunget fjerkræfarme til at slagte fugle i millionvis.

Derfor kan det være svært at få fat i æg - og så er de dyre, hvis du lykkes med det.