Flere billeder relateret til Jeffrey Epstein-sagen er fredag eftermiddag blevet offentliggjort af Demokraterne fra et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus i USA.

Det sker forud for fristen næste fredag, hvor den amerikanske regering er blevet beordret til at dele alt sit materiale i sagen.

Her ses USAs præsident, Donald Trump, omringet af ukendte kvinder. Billedet er blevet lækket i forbindelse med Epstein-sagen.
Her ses USAs præsident, Donald Trump, omringet af ukendte kvinder. Billedet er blevet lækket i forbindelse med Epstein-sagen. Foto: House Oversight Democrats.

Det skriver Sky News.

Robert Garcia, der er repræsentant i tilsynsudvalget, fortæller, at udvalget i gang med at gennemgå over 95.000 billeder.

Han tilføjer, at flere billeder vil blive offentliggjort »i de kommende dage og uger«.

På flere af de nye billeder ses den amerikanske præsident, Donald Trump. Blandt andet sammen med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein og flere kvinder.

Et tredje billede viser kondompakker med USAs præsident, Donald Trump, på forsiden.
Et tredje billede viser kondompakker med USAs præsident, Donald Trump, på forsiden. Foto: House Oversight Democrats.

Men Trump og Epstein er langt fra de eneste fremtrædende navne på de nye billeder.

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, Microsoft-stifter Bill Gates, tidligere prins Andrew, tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon, skuespiller Woody Allen, økonom Larry Summers, advokat Alan Dershowitz og iværksætteren Richard Branson optræder ligeledes på billederne.

Tilmed er der også offentliggjort billeder af sexlegetøj og et Trump-kondom.

Det kan du læse mere om i B.T.s liveblog HER.