Bombe: Hollyswood-stjerne kan blive præsidentkandidat
Oscar-vinderen er et varmt navn i amerikansk politik.

Oscar-vinderen er et varmt navn i amerikansk politik.

Rygterne er i den grad begyndt at svirre over hele USA.
For skal historien nu gentage sig fuldstændig, ligesom man så det med den ikoniske skuespiller Ronald Reagan, der endte med at blive præsident?
Uanset hvad er den verdenskendte Oscar-vinder Matthew McConaughey, der blandt andet er kendt for sine hovedroller i 'Interstellar' og 'Dallas Buyers Club', i hvert fald lige nu et brandvarmt navn i amerikansk politik. Det skriver mediet Expressen.
Søndag den 18. oktober lagde den populære skuespiller en opsigtsvækkende video op på det sociale medie X, hvor han direkte opfordrede de amerikanske vælgere til ikke at stemme på landets to store traditionelle partier, Republikanerne og Demokraterne – men i stedet støtte op om uafhængige kandidater:
»Uafhængighed er den oprindelige vej. Før der overhovedet var en republikaner eller en demokrat, var der en amerikaner,« lyder den kontante udmelding fra McConaughey i videoen.
Den politisk aktive Hollywood-stjerne nævner ikke selv noget direkte om at stille op som præsidentkandidat i denne omgang.

Men den erfarne tidligere guvernør og senator Joe Manchin lægger overhovedet ikke skjul på, at han mener, at skuespilleren med sin nye udmelding netop har kørt sig selv helt i stilling til et brag af et politisk kandidatur:
»Han har evnerne. Han er klog, han er karismatisk, han kan kommunikere. Han har alle de kvaliteter og ingredienser, der kræves for at samle landet,« fortæller Joe Manchin til mediet NewsNation.
Skulle han vælge at stille op, vil han da også have sin første støtter i den tidligere guvernør.
Og det opsigtsvækkende træk er da også set før i amerikansk historie.
USA's 40. præsident, Ronald Reagan, opbyggede en lang karriere på det store lærred, inden han rykkede ind på den absolut øverste post i Det Hvide Hus.
Ifølge Expressen overvejede Matthew McConaughey desuden seriøst at stille op som kandidat til det vanvittigt vigtige guvernørvalg i Texas tilbage i 2021.
Hvorvidt de amerikanske vælgere rent faktisk får den kendte skuespiller at se på stemmesedlen som præsidentkandidat, må de dog vente et par år endnu med at finde ud af.