Bøderegn over turister: Nyt hemmeligt våben sat ind


I Grækenland tager man nu et nyt våben i brug for at bekæmpe overturisme.
Droner skal overvåge turisterne i de dele af landet, hvor kampen om solstole er kommet helt ud af kontrol.
Det skriver Metro.
Tiltaget kommer efter, at myndighederne har fået flere end 1.000 klager på en ny app kaldet MyCoast.
Udover turisterne undersøger myndighederne også barer og restauranter, der plastrer strandene til med solstole og borde.
Ifølge nye regler, der blev indført i marts, skal parasoller og solstole stå mindst fire meter fra havet.
Efter at dronerne er blevet indsat, er der udstedt bøder for over to millioner kroner på fem dage.
Størstedelen af bøderne er givet for solstole og parasoller, der fylder alt for meget på strandene.
Mange lokale indbyggere har krævet fri og uhindret adgang til havet.
De er trætte af, at mange strande er blevet overtaget af virksomheder, der udlejer solstole og parasoller på dagsbasis til høje priser.
Den græske økonomiminister, Kostis Hatzidakis, siger:
»Vores mål er at beskytte miljøet og borgernes ret til fri adgang til stranden og at bevare vores turisme og et sundt iværksætteri.«
Dronerne vil også i de næste dage blive sendt ud på de mest populære strande i Grækenland.