Han kørte bogstaveligt talt hurtigere end politiet tillader.
På cykel.
På Wiblingwerder Straße i Nachrodt-Wiblingwerde, i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, blev en mand onsdag blitzet af politiet.
Cykelrytteren, der ikke deltog i noget løb, kørte 59 kilometer i timen, hvor det var tilladt at køre 30.
Det skriver Bild.
Og fartgrænserne gælder som bekendt også for cyklister.
En talsmand for det lokale politi siger:
»Lenneschule-skolen, en sportshal og en svømmehal ligger i dette område. Fodgængere må forventes at kunne træde ud på vejen når som helst. Især børn forventer ikke, at cykler vil køre med så høje hastigheder.«
Han kommer med følgende opfordring til både bilister og cyklister:
»Kør altid passende i forhold til trafiksituationen, forudse potentielle farer, og kør forsigtigt. Ikke kun foran skoler.«
Man har endnu ikke fået fat i cyklisten, der jo, i modsætning til biler, ikke havde nogen nummerplade.
Finder politiet ham, kan bøden snige sig op på 3.000 kroner.
