Godt 67 centimeter.

Så høj - eller rettere lav - var Khagendra Thapa Magar fra Nepal.

Dermed var han verdens mindste mand.

Nu er den lille mand død i en alder af bare 27 år, oplyser hans bror til nyhedsbureauet AFP.

Khagendra Thapa Magar med sin lillebror i 2018. (Arkivfoto)
Khagendra Thapa Magar med sin lillebror i 2018. (Arkivfoto) Foto: PRAKASH MATHEMA
Vis mere

»Da han blev født, var han så lille, at han kunne være i hånden, og det var meget svært at bade ham, fordi han var så lille,« fortæller hans far til tv-stationen Sky News.

Khagendra Thapa Magar kom i Guinness World Records som 18-årig.

»Jeg betragter ikke mig selv som en lille mand. Jeg er en stor mand. Jeg håber, at denne titel vil gøre det muligt for mig at bevise det, og at jeg vil være i stand til at købe et hus til mig selv og min familie,« udtalte han ved den lejlighed ifølge BBC.

Hans venner oplyser til rekordbogen, at Magar kæmpede med hjerteproblemer, astma og lungebetændelse.

Foto: PRAKASH MATHEMA
Vis mere

Han døde på et hospital i Nepal tirsdag i denne uge.

Guinness World Records registrerer to typer af rekorder for laveste højde:

En for gående og en for ikke-gående.

Khagendra Thapa Magar var altså den mindste mand i verden, der selv kunne gå.

Khagendra Thapa Magar fotograferet med tre nepalesiske skønhedsdronninger. (Arkivfoto)
Khagendra Thapa Magar fotograferet med tre nepalesiske skønhedsdronninger. (Arkivfoto) Foto: PRAKASH MATHEMA
Vis mere