Torsdag eftermiddag udviklede en skoleudflugt sig på tragisk vis, da en grizzlybjørn pludseligt angreb børnene.
Mindst én person er nu meldt død, mens 11 personer fortsat er såret.
Hændelsen fandt sted på en vandresti i byen Bella Coola i den canadiske provins British Columbia.
Sådan skriver Metro.
Det selvstyrende oprindelige samfund i området, Nuxalk Nation, oplyser ifølge mediet, at der blev indsat politi og naturbeskyttelsesfolk for at finde bjørnen.
»Vi er knuste på vegne af de personer og familier, der er berørt af bjørnehændelsen,« siger høvdingen for Nuxalk Nationen, Samuel Schooner.
Det vides ikke, hvem der har mistet livet.
Talsmanden for nødberedskabet, Brian Twaites, fortalte tidligere, at to personer var i kritisk tilstand, og to havde alvorlige skader, mens andre blev behandlet på stedet.
Veronica Schooner, der er mor til et af børnene, fortæller at nogle af børnene blev ramt af bjørnespray, da de voksne forsøgte at holde dyret på afstand.
Hendes tiårige søn blev ikke selv angrebet, men ifølge moren fortalte han, at bjørnen løb efter en anden tæt på ham.
»Han mærkede endda dens pels,« siger hun.
Børnene kom fra Acwsaltcta School, der ligger 700 kilometer nordvest for Vancouver.
