Ejerne af det hus i Detroit, hvor grinende brandmænd nytårsaften tog en selfie, der er gået verden rundt, er rasende over det virale foto.
»Alle er rasende,« siger den 21-årige Deonte Higginbotham til New York Post foran det, der havde været familiens hjem i 50 år.
»De lod det bare brænde ned til grunden. Der var 18 mand, og ingen af dem gjorde noget,« tilføjede han om brandfolkene.
»De skulle alle fyres.«
Hjemmet stod tomt, lød den noget overraskende forklaring fra brandfolkene.

For det vakte stor stor vrede, da billedet ramte internettet.
»Chefen, der stod midt i billedet, stod til at skulle gå på pension. Jeg tror, at de følte det ville være et rart minde, men uheldigvis var det ikke særligt professionelt«, siger vicebrandchef Dave Fornell.
På Google Maps kan man se, at husene ved siden af og på den anden side af vejen fra Higginbothams toetagers murstenshus virker tomme.
Men de samme billeder fra Google Maps viser også, at Higgonbothams hjem var velholdt, før branden. Det skriver New York Post.
Faktisk var den eneste grund til at de ikke selv var i huset nytårsaften, at de var ved at renovere huset.
Deonte Higginbotham boede der stadig med sin 70-årige mor Dorothy. Hun lider af Alzheimers
»For øjeblikket bor hun på en anden adresse i Detroit,« siger han. Han har ikke fortalt hende om branden.
»Jeg har ikke engang lyst til at fortælle hende det.«
Det står endnu uklart om det vil få nogen konsekvenser for de 18 brandfolk fra Detroit.
»Men hvis det bliver nødvendig at tage disciplinære foranstaltninger, så kommer de,« siger vicebrandchef Dave Fornell.


