Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Sundhedsmyndighederne anbefaler, at forsamlinger i det offentlige rum begrænses til seks personer, medmindre man bor sammen.«

Sådan lyder de anbefalinger, der lige nu er gældende i adskillige spanske regioner.

Anbefalinger, som flere borgere i de spanske storbyer dog øjensynlig blæste et stykke på hen over weekenden.

Billeder fra blandt andet Barcelona og Madrid viser, hvordan hundredvis af festglade spaniere indtog gaderne de tidlige morgentimer søndag, hvor det udgangsforbud, der har været gældende i 13 af landets 17 regioner de seneste mange måneder, blev ophævet.

Både i Madrid og Barcelona indtog indbyggerne i weekenden gaderne for at fejre.
Både i Madrid og Barcelona indtog indbyggerne i weekenden gaderne for at fejre. Foto: NACHO DOCE
Vis mere

Det længe ventede farvel til udgangsforbuddet markerede udgangen på den undtagelsestilstand, landet har været i de seneste seks måneder, og derfor var der da også rigeligt grund til at fejre.

Flere har dog været ude at påpege, at fejringen foregik på en lige lovlig uansvarlig vis.

På billederne fra Barcelona og Madrid kan man blandt andet se, hvordan borgerne samlede sig i store forsamlinger uden masker og uden hensyn til afstandskravet, hvilket altså ikke er i overensstemmelse med de gældende regler.

»Jeg er en smule bekymret. Selvom de mest udsatte borgere allerede er vaccineret, mener jeg, vi bør være forsigtige, så antallet af tilfælde ikke lige pludselig stiger igen,« siger den biomedicinske forsker Natalia Pardo Lorente til CNN og tilføjer:

Foto: NACHO DOCE
Vis mere

»Er det virkelig nødvendigt at samles i grupper på 100 personer eller mere i parkerne? Hvorfor er det ikke nok at mødes med sine tætte venner?«

Et lignende budskab har Madrids borgmester, José Luis Martínez-Almeida, som ifølge The Guardian har været ude og på det kraftigste opfordret byens borgere til at droppe gadefesterne.

»Frihed betyder ikke, at man skal feste i gaderne, fordi det ikke er tilladt at feste inde i Madrid. Hver enkelt af os bliver nødt til at forstå, at vi lever i et samfund ... Og at gadefester i Madrid ikke er frihed.«

Enkelte eksperter har sågar været ude at lufte bekymring for den falske tryghed, ophævelsen af undtagelsestilstanden kan give befolkningen.

Andre læser også