De hjerteskærende billeder af en udmarvet og elefant vækker bekymring og vrede på internettet.

Organisationen 'Save Elephant Foundation' har delt historien om den 70-år gamle hunelefant Tikiiri i anledning af World Elephant Day.

Den ekstremt tynde elefant skal i august sammen med 60 andre elefanter være en del af paraden under Perahera Festival, som hylder Buddha.

I ti dage skal den svækkede Tikiiri trods sin alder trampe rundt i kostume fra aften til nat omringet af larm, fyrværkeri og røg.

De synlige ribben på elefanten vækker bekymring på internettet, efter et opslag med billeder af den er blevet delt.
De synlige ribben på elefanten vækker bekymring på internettet, efter et opslag med billeder af den er blevet delt. Foto: Save Elephant Foundation/Facebook
Vis mere

»Dyret er tydeligvis voldsomt underernæret og tæt på at dø,« udtaler ekspert i elefanter, Jayantha Jayewardene, til AFP.

Behandlingen af Tikiiri kalder hun samtidig for decideret 'inhuman'.

Det samme gør organisationen, som har delt billedet og historien.

'Ingen ser hendes benede krop eller hendes afkræftede tilstand, fordi hun er iklædt et kostume. Ingen ser tårerne i hendes øjne, ødelagt af det kraftige lys fra masken, som hun bærer. Ingen ser hendes vanskeligheder ved at gå, når hendes ben er lænket stramt sammen,' skriver Save Elephant Foundation på Facebook.

Elefanten skal sammen med 60 andre udklædes og bruges i festivalen Perahera Festival i Sri Lanka.
Elefanten skal sammen med 60 andre udklædes og bruges i festivalen Perahera Festival i Sri Lanka. Foto: Save Elephant Foundation/Facebook)
Vis mere

Her fremhæver de samtidig det hykleriske ved at fejre noget helligt på bekostning af et dyr.

I kommentarsporet giver mange også udtryk for deres medfølelse og foragt ved dyrets forhold.

'Hele hendes liv spildt på at være slave for mennesker. Hjerteskærrende - jeg håber, hun bliver fri,' lyder en af de mange tusinde kommentarer, som opslaget, der er delt af forskellige medier, har fået.

Den massive kritik af forholdene for elefanten har fået templet bag festivalen til at undlade at bruge Tikiiri i dele af paraden.

Den 70-årige elefant Tikiiri skal bruges til en ti dage lang festival i Sri Lanka.
Den 70-årige elefant Tikiiri skal bruges til en ti dage lang festival i Sri Lanka. Foto: Save Elephant Foundation/Facebook)
Vis mere

Ejerne vil nu tage hånd om hendes helbred.

Organisationen Save Elephant Foundation arbejder for bedre vilkår for elefanter rundt om i Asien.

Der er omkring 50.000 vilde asiatiske elefanter tilbage.

De er ti gange mere i fare for at uddø end den afrikanske elefant, der lever på savannen, skriver tv-stationen Public Broadcasting Service.