Lederen af den frie verden har mødt en storm af kritik på baggrund af den amerikanske regerings ageren i Afghanistan.
Biden-administrationen har ikke formået at følge ordentligt op på konsekvenserne af sin egen tilbagetrækning fra Afghanistan. Titusindvis af amerikanere og amerikanske støtter befinder sig fortsat i det Taleban-kontrollerede Afghanistan, siger B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
Biden har mødt kritik fra både højre- og venstrefløjen, der sætter spørgsmål ved præsidentens beslutninger og håndtering af store internationale kriser. Noget, som Biden ellers ofte har brystet sig af at mestre.
»Det har været en katastrofal uge for Joe Biden, der har vist hans mørke side, og måske i virkeligheden hans inkompetence,« siger Jakob Illeborg, der kalder kritikken hård, men berettiget.
Han mener, at Biden har gået enegang og langt hen ad vejen har fortsat den forrige præsident, Donald Trumps, retorik om 'America First' på det udenrigspolitiske område.
Jakob Illeborg mener, at Joe Biden har lukket ørerne for kritikken fra blandt Storbritanniens Boris Johnson og andre af USAs tætte allierede, som er blevet kastet ud i pludselige, svære og farlige evakueringer af deres borgere i Afghanistan som følge af den amerikanske udtrækning.
Ifølge Illeborg har Biden besluttet sig for en kurs, der kan være svær at ændre.
»Han har svært ved at forsvare, at man smider tyve års indsats i Afghanistan på gulvet. Det viser dårligt lederskab. Det er 'America First' og så kan andre lande bare følge med. Den kritik er svært at ryste af sig igen,« siger international korrespondent Jakob Illeborg.
Han mistænker Biden for at fremskynde udtrækningen af Afghanistan til inden 20-året for terrorangrebene 11. september 2001 af symbolpolitiske årsager.
Begrundelsen fra den amerikanske regering har dog lydt, at man ikke vil kæmpe en krig, som det afghanske militær ikke selv er villig til at kæmpe. Det afghanske militær er ifølge Biden med amerikansk hjælp nået op på en samlet hær på over 300.000 soldater.
Et faktatjek fra det britiske medie BBC peger dog på, at dette tal er langt lavere, end den amerikanske præsident giver udtryk for. Han medtæller nemlig både flyvevåbnet og politikorpset, hvorfor den reelle størrelse på hæren ifølge mediet nærmere ligger omkring 50.000 soldater.
De 300.000 soldater, som Biden nævner, tæller ifølge BBC flere ikkeeksisterende eller tidligere registrerede navne, og et beløb på svimlende 300 millioner dollar (1,9 milliarder kroner, red.) er angiveligt gået til at aflønne ikkeeksisterende personale i de afghanske sikkerhedsstyrker.
Biden kom ligeledes i modvind, da han erklærede, at man er lykkedes med at fjerne terrororganisationen al-Qaeda fra Afghanistan. Hvilket var det oprindelige argument for at gå ind i Afghanistan for 20 år siden.
Joe Bidens udsagn er dog senere blevet modsagt af det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
Kritikken af præsidenten går ikke kun på hans kommunikation i sagen, men også i høj grad på hans manglende tilstedeværelse i Det Hvide Hus under den historiske krise.
Det Biden-kritiske medie FOX melder, at Biden blot har været i Det Hvide Hus fire ud af 15 dage, mens krisen har stået på.
»Det bliver kaldt mærkeligt og upassende, at han ikke befinder sig i Det Hvide Hus under en international krise af denne størrelse. De hårde beskyldninger går på, at han ikke aner, hvad han laver,« siger Jakob Illeborg og vurderer, at præsidenten snart har brug for at træde i karakter efter 'den værste uge i hans præsidentperiode'.
Det står ikke klart for Jakob Illeborg, hvad præsidentens næste træk bliver.
»Han vil kigge på meningsmålingerne og så agere derefter. Vil han fortsætte kursen? Kan han overhovedet skifte kurs? Vil man sætte sit internationale omdømme på spil? Han kan komme til at se handlingslammet og inkompetent ud.«
