Den amerikanske præsidentvalgkamp er notorisk kendt for at være en beskidt affære. Allerede fem måneder inden dette års valg har det været skingert længe.
Men selv om angreb fra Donald Trump på Joe Biden og Joe Biden-angreb på Trump kan virke brutale, er det langtfra en nyhed i amerikansk politik.
Faktisk har de seneste år nærmest været pæne i forhold til nogle af de angreb, som præsidentkandidater blev udsat for tidligere.
Specielt de helt tidlige præsidentvalgkampe var yderst brutale.
Længe inden tv og sociale medier blev en faktor i valgkampe, var rygter og tilsvininger en naturlig del. Og allerede da USA's tredje præsident, Thomas Jefferson, i år 1800 kæmpede mod John Adams om at blive præsident, måtte han kæmpe mod ondsindede rygter.
Et af de dem gik på, at Jefferson var ateist. På det tidspunkt en voldsom anklage.
Svaret fra Jefferson-siden var at beskylde John Adams for at være tilhænger af et monarki. Da USA få år inden var blevet uafhængigt af den britiske konge, blev det anset for at være et yderst brutalt angreb.
Yderligere blev Jefferson beskyldt for at have fået børn med en af sine slaver. Alligevel lykkedes det ham at vinde valgkampen.
Senere har forskning faktisk vist, at Jefferson fik seks børn med slaven Sally Hemings.
Valgkampen i 1800 var blot indledningen. I 1828 blev Andrew Jackson beskyldt for at være morder, mens modstanderne spredte rygter om, at hans mor var prostitueret. I 1876 blev Rutherford B. Hayes beskyldt for at have skudt og såret sin mor i et øjebliks sindssyge.
Så var tonen sat.
Og dermed spoler vi frem til noget, der minder mere om nutiden.
I 1952 benyttede krigshelten Dwight D. Eisenhower sig af en nydelig Disney-produktion af en tegnefilm til at viderebringe sit budskab. I sig selv var budskabet ikke voldsomt, men det signalerede helt nye muligheder med teknologi.
De muligheder tog det ikke mange præsidentvalgkampe, før en præsident udnyttede på ganske kynisk vis.
Et stort tema i 1964, hvor kampen stod mellem demokraten Lyndon B. Johnson og republikaneren Barry Goldwater, var frygten for en atomkrig med Sovjetunionen.
Det spillede Lyndon B. Johnsons kampagne på i annoncen 'Daisy', som siden er blevet berømt og berygtet.
I annoncen ser man en lille pige med en tusindfryd. Pludselig begynder en atomnedtælling, og verden går under.
Selv om Barry Goldwater aldrig bliver nævnt, spiller annoncen på frygten for, at Goldwater ikke kunne håndtere en atomkrise.
Annoncen blev kun vist få gange, men menes at have haft en brutal effekt på Goldwaters valgkamp. Han tabte da også efterfølgende valget.
Hermed syntes de politiske kampagner for alvor at være gået ind i den moderne verden. Hårde valgannoncer blev et middel.
En af de mest notoriske i historien skal vi 24 år længere frem for at finde.
I 1988 kæmpede George Bush senior for at blive præsident i USA mod demokraten Michael Dukakis.
Dukakis førte blandt andet valgkamp på, at indsatte i amerikanske fængsler skulle rehabiliteres og ikke have længere fængselsstraf.
Det fik Bush-kampagnen til at lave Willie Horton-annoncen. Horton var en sort mand, som var dømt for drab. Da Horton fik bevilliget udgang fra et fængsel i Massachusetts, hvor Dukakis var guvernør under valgkampen, begik han voldtægt.
Dukakis kom sig aldrig over angrebet, og George Bush senior kunne senere på året blive indsat som den første præsident i Bush-klanen.
12 år senere var det en anden i Bush-familien, der gik hårdt til angreb på sin modkandidat.
George W. Bush og John McCain kæmpede om at blive republikanernes præsidentkandidat. Midt under kampen mellem de to begyndte et rygte at sprede sig.
John McCain skulle angiveligt have fået et barn uden for ægteskab med en sort kvinde. McCain benægtede historien, som Bush-kampagnen samtidig nægtede at stå bag.
Senere har John McCain i sine memoirer beskrevet, hvordan rygtet var umuligt at bekæmpe.
»Der var absolut intet, jeg kunne gøre ved de angreb, ud over at modsige deres bagvaskelse,« skrev John McCain.
Den seneste valgkamp mellem Hillary Clinton og Donald Trump var heller ikke uden brutale personangreb.
I annoncen 'Dangerous' malede Trump-kampagnen et billede af Clinton som farlig for USA, når det gjaldt udenrigspolitik. Blandt andet brugte man billeder af Hillary Clinton, der hostede og besvimede ved en offentlig begivenhed.
Om nogle angreb i årets valgkamp kommer til at skrive sig ind blandt de mest alvorlige, vil tiden vise.
