Emma Coronel Aispuro kan med al sandsynlighed se frem til at tilbringe det næste årti i fængsel.

For hustruen til den berygtede, mexicanske narkobaron Joaquin 'El Chapo' Guzman har erklæret sig skyldig i alle anklager.

Det skete ifølge Reuters torsdag i en retssal i USA.

»Der er ingen tvivl,« sagde Emma Coronel Aispuro til dommeren i forbindelse sin erkendelse af skyld.

Emma Coronel Aispuro på et billede taget i fængslet.
Emma Coronel Aispuro på et billede taget i fængslet. Foto: ALEXANDRIA SHERIFF'S OFFICE
Vis mere

Den 31-årige kvinde, der er tidligere skønhedsdronning, stod tiltalt for at have indsmuglet enorme mængder af narko i USA, hvidvaskning af penge og for at stået for flere af Sinaloa-kartellets finansielle transaktioner. Og så har de amerikanske myndigheder desuden været overbevist om, at hun hjalp Joaquin 'El Chapo' Guzman med en spektakulær fængselsflugt i 2015.

Ved at erkende alle forhold kan Emma Coronel Aispuro se frem til en markant mildere straf.

Egentlig ville alene narkotikatiltalen – ifølge USA Today stod hun tiltalt for indsmugling af 450.000 kilo kokain, 90.000 kilo heroin, 45.000 kilo methamphetamine og 90.000 marihuana – kunne have givet hende livstidsfængsel, men nu ser hun ifølge aftalen ud til at få en dom på 9-11 års fængsel.

Først senere på året vil den endelige dom blive afsagt.

Emma Coronel Aispuro.
Emma Coronel Aispuro. Foto: JOHN TAGGART
Vis mere

Emma Coronel Aispuro blev anholdt tidligere på året i Washington, hvor også retsmødet fandt sted. Hun har siddet fængslet lige siden.

Som en del af aftalen med myndighederne har Emma Coronel Aispuro også indvilget i at give afkald på alle sine ejendele.

Joaquin 'El Chapo' Guzman afsoner i forvejen en livstidsstraf plus yderligere 30 år i amerikansk fængsel for sine forbrydelser.