»Jeg må indrømme, at jeg er rasende. Jeg er taxichauffør, og den seneste uge har jeg mistet mindst 25 procent af min indtjening, fordi jeg ikke har kunnet køre. I stedet har jeg holdt i åndssvage bilkøer som denne,« siger George Smith til B.T.
De 22.000 Black Cab-chauffører i London har ifølge deres erhvervsforening kollektivt mistet mellem 20 og 25 procent af deres indtjening som følge af krisen. Steve McNamara er formand for Londons autoriserede taxachauffører, LDTA, og han krver politisk handling nu.
»De siger til mig, at de ikke vurderer det som en national nødsituation. Men hvorfor vente, til det bliver sådan en? Hvorfor ikke sætte ind nu?« spørger Steve McNamara til Bloomberg.
Benzinkrisen er nu på vej ind i sin anden uge, og frustrationen er mærkbart voksende blandt Londons borgere.
»Hvorfor er det altid herovre, at der er denne slags kaos? Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke har set dette komme. Vi har jo vidst, at vi manglede arbejdskraft i årevis,« siger taxichaufføren George Smith til B.T.
Boris Johnsons regering, der i dagevis har ladet forstå, at krisen snart er overstået, har nu måttet indrømme, at den formodentlig kommer til at vare mindst en uge mere.
Regeringen får bastant kritik fra flere sider. Fredag blandede Labours tidligere leder Ed Miliband sig.
»Denne regerings laden stå til og mangel på evne til at håndtere krisen er skyld i dette kaos. Ministre er blevet advaret mod præcis det her i månedsvis, men har stukket hovedet i sandet. Det dur ikke bare at skyde skylden på globale faktorer for at undgå at tage ansvar,« sagde Ed Miliband til The Guardian.
Benzinkrisen er ved at udvikle sig til en bredere leveringskrise. Der meldes om forsinkelser i en række sektorer, hvor vareleverancer er forsinkede som følge af benzinmangel.
Boris Johnson har sat erhvervslivet i udsigt, at man vil tillade europæiske borgere fire måneders arbejdstider, så de kan afhjælpe krisen.
Men en række brancher råber nu højt, fordi også de mangler arbejdskraft. Slagterierne advarer om, at de mangler mellem 15 ig25 procent ansatte, og at udviklingen truer julehandlen.
»Selv hvis vi fik tusinder af arbejdsvisa, og det faktisk lykkedes os at skaffe arbejdskraft i Europa, så medfører hele processens langsommelighed, at de reelt kun ville kunne være her i seks-syv uger, og hvem gider at tage til et fremmed land for at arbejde i så kort tid?« spørger David Lindars fra British Meat Association til Politico.
Det betyder ifølge slagterierne, at de må fravælge de mere komplicerede processer omkring britiske juletraditioner som for eksempel juleretten pølser svøbt i bacon samt en række andre ressourcekrævende produktioner.
Slagterierne har ovenikøbet advaret om, at de kan blive nødt til at aflive slagtedyr uden at bruge kødet, hvis de ikke sikrer sig mere arbejdskraft.
Krisen i England handler om en række ting, ikke mindst de vilkår, som de ansatte arbejder under, og løn. Mens man stadig kunne bero på billig østeuropæisk arbejdskraft, gik det endda med lave lønninger og relativt uattraktive arbejdsforhold.
Men brexit har medført, at op mod en million europæere har forladt Storbritannien. Mange af dem har i stedet fundet arbejde i deres hjemlande. Det er den arbejdskraft, som Storbritannien mangler nu.
Og det kan blive vanskeligt at få europæerne til at vende tilbage, medmindre arbejdsvilkårene ændres drastisk, og det vil uvægerligt hæve lønninger og øge inflationen.
Storbritannien står med et virkeligt problem, der breder sig langt ud over lastbilchauffører.
