Der pågår lige nu en menneskejagt i Belgien.

Særlige indsatsstyrker ved det belgiske politi leder efter en tungt bevæbnet soldat, som de mener udgør en alvorlig trussel.

Mandens navn er Jurgen Conings, og han er kendt for sine højreekstremistiske synspunkter, skriver BBC.

Jurgen Conings arbejder som skydeinstruktør, og det betyder, at han har adgang til hårdtslående våben.

Billeder fra politiets jagt på den bevæbnede Jurgen Conings. (Photo by JAMES ARTHUR GEKIERE / Belga / AFP) / Belgium OUT
Billeder fra politiets jagt på den bevæbnede Jurgen Conings. (Photo by JAMES ARTHUR GEKIERE / Belga / AFP) / Belgium OUT Foto: JAMES ARTHUR GEKIERE
Vis mere

Politiet mistænker blandt andet, at han er i besiddelse af en bazooka, en maskinpistol og almindelige pistoler.

Jurgen Conings er under coronaepidemien kommet med flere alvorlige trusler mod den virologen Marc Van Ranst, der leder de belgiske sundhedsmyndigheders coronastrategi.

Derfor er Marc Van Ranst og hans familie nu blevet skjult et sikkert sted.

Politiet opfordrer borgerne til ikke at tage kontakt, hvis de ser Jurgen Conings, men blot kontakte myndighederne.

De udtaler, at han udgør en alvorlig trussel og frygter, at han har planer om at angribe tilfældige personer eller institutioner.

Flere belgiske medier har beskrevet ham som en 'potentielt meget voldelig ekstremist'.

Og han har efter sigende efterladt flere breve, hvor han indikerer, at han er forberedt på en dødelig kamp mod politiet, og at han:

'Ikke længere kan leve i et samfund, hvor politikere og virologer har taget alt fra os'.