»Det er bemærkelsesværdigt, at det særlige bånd mellem de to statsledere ikke er blevet etableret endnu. Alene det, at vi har Grønland, burde sætte os højt på listen,« siger en ekspert til B.T.
På trods af vores klejne størrelse plejer telefonen hurtigt at ringe på statsministerens kontor, når USAs nye præsidenter foretager de direkte opkald til deres tætteste allierede og samarbejdspartnere.
Men ikke denne gang. Statsministeriet bekræfter over for B.T, at Joe Biden stadig ikke fundet tid til at ringe til København og Mette Frederiksen, næsten to måneder efter at han blev indsat.
»Det er nye toner. Lars Løkke Rasmussen var nummer syv på Donald Trumps telefonliste. Det var et scoop dengang og handlede om benhårdt dansk benarbejde. Men faktisk er vi i årtier blevet betragtet som en af USAs allernærmeste og vigtigste allierede. At statsministeren ikke har modtaget et opkald så længe efter indsættelsen – det er da anderledes,« siger Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Danmark er traditionelt en særdeles nær allieret af USA. Den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) har gennem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i mange år haft adgang til data fra internationale telekabler fra blandt andet Rusland og Kina, tappet på dansk jord.
Det var en aftale, der blev indgået, mens Bill Clinton var præsident og Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Bill Clinton besøgte som den første siddende præsident nogensinde Danmark i 1997. Aftalen har siden været en velbevogtet hemmelighed, som alle nye danske forsvarsministre skal skrive under på. Samtlige statsministre efter Nyrup har kunnet se frem til en relativt hurtig opringning fra en ny præsident i Washington.
Men i 2020 besluttede forsvarsminister Trine Bramsen at sende en stribe chefer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) hjem efter beskyldninger om, at kablet var blevet brugt til ulovligt at aflytte danskere. Dermed blev der også kastet lys på dette vigtige og eksklusive samarbejde mellem Danmark og USA.
»Jeg kender ikke til noget, som har større efterretningsmæssig og sikkerhedspolitisk værdi for Danmark,« sagde en anonym kilde med mangeårig erfaring fra kernen af centraladministrationen til Berlingske 13. september 2020.
I dag lyder de samme toner fra Martin Marcussen fra Københavns Universitet:
»Og denne sag var alvorlig. Amerikanerne syntes, at vi var meget uforsigtige med meget vigtige oplysninger. Nogen i Danmark burde have sikret hemmeligholdelsen af denne meget vigtige efterretningsaftale. Sådan var indstillingen i USA. Denne irritationen kan have indvirket på vores omdømme hos amerikanerne,« siger professor til B.T.
Det er altså muligt, at skuffelsen over Danmarks mangel på forståelse for hemmelighedskræmmeriet har gjort os til en mindre attraktiv samarbejdspartner, og at det er en del af forklaringen på det manglende opkald.
Men Grønland er, på trods af Donald Trumps ihærdige købmandskab, stadig dansk. Og med det igangværende arktiske kapløb mellem Rusland, Kina og USA er Danmark nærmest en uundgåelig samarbejdspartner for Washington – mens USA er livsvigtig for den danske kontrol med Grønland.
»Vi er dybt afhængige af USA i forhold til Grønland. Vi kan på ingen måde overvåge så stort et geografisk område, og da Arktis er et erklæret amerikansk interesseområde, bør interessen være gensidig. Grønland er af afgørende strategisk betydning, ikke bare for USA, men også for Rusland og Kina. Så det er da bekymrende, hvis vi ikke er med helt inde ved bordet i forhold til USAs tanker om, hvad der skal foregå i vores egen baghave,« siger Martin Marcussen.
Seniorforsker ved DIIS Hans Mouritzen tilføjer.
»Det er en indikator på, at vi er mindre vigtige, end vi har været. Men nu får vi se, hvor meget krudt Joe Biden vil bruge på Arktis. Trump var meget interesseret i Arktis, også strategisk og geopolitisk. Vi ved endnu ikke, hvilken rolle Grønland og Arktis spiller for Biden udover klimapolitisk,« siger Hans Mouritzen til B.T.
B.T. blev ved henvendelse til statsministeriet henvist til politisk ordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen:
»Jeg kan fuldstændig afvise, at der skulle være udfordringer i relationen til USA og den nye administration. Danmark har et fortsat nært samarbejde med USA. Præsident Biden har foretaget færre af den type samtaler end en ny præsident andre gange har gjort af indenrigspolitiske grunde. For eksempel har Donald Trumps modvilje mod at bidrage til overdragelsen krævet et større arbejde af præsidenten end normalt for at få den ny administration op at køre.«
Vicepræsident Kamala Harris havde en lykønskningssamtale med Mette Frederiksen den 26. februar, hvor der blandt andet blev talt covid-krise og klimaforandringer. Det mener Jesper Petersen er en fuldgod erstatning:
»Mette Frederiksen har haft en samtale med vicepræsident Kamala Harris, og Danmark er altså ikke blevet forbigået,« siger han til B.T.
Men Joe Biden har allerede ringet direkte til mange vigtige allierede og samarbejdspartnere overalt i verden. Hvad end årsagen er, så tyder noget på, at Danmark på trods af vores mangeårige villighed til at indgå i amerikanske krigskoalitioner og Grønlands strategiske betydning lige nu ikke er at finde i Joe Bidens inderkreds. Og det er ikke nødvendigvis uvæsentligt.
