Bedstefar blev kastet op i luften af bison: Nu taler han ud
Bedstefaren Carl McDaniel fortæller nu, hvad der helt konkret førte til det meget berømte bisonangreb i Yellowstone Nationalpark.

Bedstefaren Carl McDaniel fortæller nu, hvad der helt konkret førte til det meget berømte bisonangreb i Yellowstone Nationalpark.

Videoen af en bedstefar, der flyver flere meter op i luften, efter han er blevet stanget af en bison i Yellowstone Nationalpark, er de seneste dage gået verden rundt.
Bedstefaren med navnet Carl McDaniel på 65 år er blevet opereret, og i ccn.com taler han nu ud om det vilde bisonangreb.
Fredag var han på besøg i den berømte nationalpark med sit 13-årige barnebarn, da de besluttede sig for at gå en tur efter aftensmaden.
Undervejs møder de så en ret så rolig bison, de tager nogle billeder af. Alt var stille og roligt, men så skete der pludselig noget, der ændrede alt.
'Kunne tage mit liv'
Ifølge Carl McDaniel kørte der en lastbil forbi dem, og da chaufføren dyttede i hornet, blev bisonen ophidset og begyndte at løbe hen imod ham og barnebarnet.
Bedstefar og barnebarn løb i hver deres retning, og tyren stangede Carl McDaniel, så han fløj op i luften. Angrebet kan ses på videoen her:
»Da jeg lå ubevægelig på jorden og ude af stand til at bevæge mig, lå han (bisonen red.) lige oven på mig. Han kunne have trampet på mig, han kunne have stanget mig, han kunne have gjort næsten hvad som helst for at tage mit liv, og det gjorde han ikke,« siger McDaniel til cnn.com.
'Virkeligt bange'
Fotografen Mike MacLeod, der filmede bisonangrebet, besluttede sig for at slukke kameraet og løbe hen imod tyren.
»Jeg var virkelig bange for, at han ville stange fyren ned på jorden, så jeg stoppede med at videooptage og løb mod bisonen, råbte højt og prøvede at være så stor og skræmmende som muligt,« siger fotograften til mediet Cowboy State Daily.
Bisonen valgte at forsvinde, og bedstefaren blev med store smerter transporteret hen til et nærliggende hospital.
Opereret fire steder
Det viste sig, at Carl McDaniel havde brækket lårbenet fire steder nær hoften.
Søndag blev han opereret, og allerede mandag har han kunne stå op, oplyser han.
»Jeg vil gå til fysioterapi de næste par dage for at komme i gang med at gå, men det var ikke så katastrofalt, som det kunne have været,« slutter McDaniel sit interview med cnn.com.