Bedemand havde 31 lig i kølerummet: Nu er han dømt
En 48-årig bedemand fra Storbritannien er dømt for blandt andet at udlevere fremmedes aske til pårørende.
En 48-årig bedemand fra Storbritannien er dømt for blandt andet at udlevere fremmedes aske til pårørende.
Fredag er en bedemand i Storbritannien blevet idømt 20 års fængsel for "forfærdelige forhold" i hans begravelsesforretning.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Bedemanden er blandt andet blevet dømt for at opbevare lig på en "uværdig måde" og udlevere fremmedes aske til pårørende.
Politiet indledte efterforskningen i 2024, efter at have modtaget et tip.
Under en ransagning fandt man blandt andet 100 beholdere med aske og 31 lig i et kølerum, som skulle have været kremeret flere måneder inden.
Ligene var i forskellige stadier af forrådnelse.
Politiet fandt også liget af et dødfødt spædbarn i en brun papirpose, selv om asken allerede var udleveret til forældrene.
Den 48-årige bedemand har erkendt sig skyldig i over 60 lovovertrædelser, der er begået over en 12-årig periode, og som har ramt hundredvis af ofre.
RITZAU