Tirsdag har en domstol givet Bashar al-Assad den hårdeste straf.

Den tidligere syriske præsident er blevet dømt til døden in absentia for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 

Det skriver Sky News.

Bashar al-Assad blev væltet som præsident i december 2024 og flygtede til Rusland. 

Han var ikke til stede ved sagen, men blev dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, samtidig blev hans bror, Maher Assad, dømt for lignede forbrydelser. 

Også den tidligere syriske embedsmand Atif Najib, som er fætter til Assad, er blevet dømt til døden, skriver Ritzau. 

Han blev anholdt i januar sidste år - og er blevet dømt for forbrydelser mod menneskeheden, herunder »bevidste drab på børn under 15 år« og »tortur med døden til følge«.

Assad-regimet er gennem tiden blevet beskyldt for omfattende krigsforbrydelser, herunder brug af kemiske våben og tortur.