Et barn er blandt de omkomne i en tragisk busulykke i Norge torsdag.
Det siger politiet til norske TV 2 fredag, dagen efter en rutebus kørte af vejen og havnede i en sø i Hadsel kommune i den nordlige del af landet.
Indtil videre lyder meldingen, at tre er omkommet blandt bussens passagerer, som havde nationaliteter fra mange forskellige lande ombord.
TV 2 i Norge oplyste fredag formiddag, at der var tale om en kvinde, en mand og et barn »på 10-12 år«. Senere har politiet dog rettet det til to kvinder og et barn, skriver Dagbladet.
Det er endnu uvist, hvor de afdøde kommer fra. Politiet er i øjeblikket i gang med at identificere dem, lyder det.
Der er ikke meldt om savnede.
Del:

