En facilitet, der er tilknyttet hovedkvarteret fra USA's femte flåde i Bahrain, er blevet ramt af et "missilangreb".

Det melder Bahrains nationale kommunikationscenter i en erklæring lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Den femte flådes servicecenter blev udsat for et missilangreb. Vi vil give jer detaljer senere, lyder det i en erklæring.

Iran har meldt, at der vil komme modsvar, efter at USA og Iran har udført angreb mod landet.

En embedsmand har oplyst, at Qatars forsvarssystemer har opsnappet og afværget et iransk missil, skriver AFP.

Den amerikanske luftbase Al Udeid ligger i Qatar. Det er den største amerikanske militærbase i Mellemøsten med omkring 10.000 ansatte, har BBC tidligere skrevet.

/ritzau/