Natten til fredag gennemførte Rusland et omfattende missilangreb mod Ukraine.
Den officielle forklaring fra russisk side lyder, at der var tale om et hævntogt som svar på et påstået ukrainsk angreb på præsident Putins hjem i Rusland i slutningen af december sidste år. Men det er måske ikke hele fortællingen, skriver Chris Hughes, redaktør for forsvar og sikkerhed hos britiske Mirror.
Til nattens missilangreb i Ukraine skulle der ifølge Kreml være blevet brugt det såkaldte hypersoniske Oreshnik-missil, som i virkeligheden måske kan have mere at gøre med det magtspil, der foregår mellem præsident Trump og præsident Putin.
At målet for det påståede ukrainske angreb tilbage i december skulle være Putins hjem er nemlig blevet afvist af både Washington og Kyiv.
Og striden, om hvorvidt det oprindelige angreb overhovedet fandt sted, skabte også splittelse mellem Trump-administrationen og Moskva, ifølge redaktøren.
Derfor er det afgørende at lægge mærke til, at Moskva har gjort et temmelig stort nummer ud af at have brugt netop sit nye hypersoniske ballistiske Oreshnik-missil netop nu, skriver Chris Hughes.
Nemlig at der skal kortere tid til at skyde det hypersoniske våben ned, fordi det tilbringer kortere tid på vej op i den øvre atmosfære end andre ballistiske missiler, uddyber redaktøren.
Med andre ord, de nye slags missiler er hurtigere, mere manøvredygtige og mindre forudsigelige, ifølge Chris Hughes.
Derfor kan Putins brug af netop Oreshnik-missilet have indeholdt en skjult trussel mod Trump og en påmindelse om, hvorfor den amerikanske præsident mener, at USA har brug for Grønland.
Noget, der skaber endnu flere spændinger inden for NATO, konkluderer redaktøren.