En baby i Sydcalifornien er blevet født med en ekstrem sjælden lidelse. Hun er blevet født med en ekstra mund, hvori der både er tænder og en tunge.

Den lille piges tilstand blev opdaget under en ultralydsscanning, da moren var i tredje trimester. Det skriver Fox News.

Her troede lægerne dog, at det bare var en cyste eller en svulst, så det var først da babyen blev født, at lægerne fandt ud af, at det var en ekstra mund.

Dog var munden ikke tilknyttet den rigtige mund, og den lille pige kunne drikke og spise normalt.

Den lille pige fik fjernet den ekstra mund, da hun var seks måneder gammel. Selvom det var en omfattende operation, hvor lægerne måtte bore ind i kinden og fjerne tænderne i den ekstra mund, så fungerer alt næsten helt normalt i dag.

Det eneste, man kan se på den lille pige, er en underlæbe der hænger en smule. Det skyldes, at en nerve blev beskadiget under operationen.

Ifølge lægerne har den lille pige ikke behov for yderlige operationer.

Lægerne oplyser at tilstanden er så sjælden, at der kun er registreret 35 tilfælde i de sidste 120 år.

Sådan ser pigen ud efter operationen.
Sådan ser pigen ud efter operationen. Foto: BMJ Journals
Vis mere