De europæiske gaspriser ramte fredag det højeste niveau i knap fire år.

For her lukkede den hollandske future for naturgas i 93,853 euro pr. megawatt-time – hvilket ikke bare var en stigning på 4,23 procent i forhold til torsdag.

Prisen var samtidig den højeste siden december 2022, da en vis normalisering igen var ved at finde sted efter den voldsomme energikrise oven på Ukraine-krigens udbrud.

Men nu går det altså igen op forud for vinterens komme, hvor der i sagens natur er brug for netop naturgas.

Inden for den seneste uge er prisen for den hollandske future steget med 7,20 procent. I den seneste måned hedder det en stigning på lige knap 25 procent.

»De europæiske gaspriser er fortsat ekstremt følsomme over for udviklingen i Den Persiske Golf, hvor forsyninger af naturgas stadig i høj grad vil være fraværende i en stor del af vinteren på den nordlige halvkugle,« lyder det i et notat fra den finansielle kæmpe ING.

Selvom priserne i øjeblikket stiger, er der dog stadig langt op til niveauet i eksempelvis august 2022, hvor prisen ramte lige knap 240 euro pr. megawatt-time. 

Hvilket trods alt cirka, 2,5 gange højere end i dag.