Australske forskere har afgjort, at en dingo ikke er en hund. Den er en dyreart helt for sig selv.

20 forskere fra australske universiteter har fundet ud af, at dingoen har mange helt specifikke karateristika, som adskiller den fra den almindelige hund og andre vilde medlemmer af hundefamilien.

Det er dyr som ulve og ræve, skriver channelnewsasia.

På grund af dens geografiske isolation og at de ikke er blevet gjort tamme i Australien, er der meget få beviser på, at det vilde dyr faktisk er en hund.

En dingo står på vagt i Australien.
En dingo står på vagt i Australien. Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

Det skriver forskerne i et videnskabeligt tidsskift, Zootaxa, tirsdag den 5. marts,

»Der er ingen historiske vidnesbyrd om, at den er gjort tam, efter at dingoen kom til Australien,« siger Bradley Smith fra Central Queensland University i en udtalelse.

Klassifikationen af dingoer skaber stadig debat blandt videnskabsfolk.

Ifølge det australske museum, der er det ældste i landet, er dingoen en 'vild hund', der formentlig kom til Australien via Asien for omkring 4.000 år siden.

Fire dingounger kigger på tilskuerne i Tierpark Zoo i Berlin, Tyskland.
Fire dingounger kigger på tilskuerne i Tierpark Zoo i Berlin, Tyskland. Foto: STEPHANIE PILICK
Vis mere

Der er forskellige måder at kontrollere dingoerne i de forskellige stater - det er endda lovligt at fange og dræbe dem i nogle områder.

Forskerne mener, at da dingoen ikke er en hund, bør den nyde større beskyttelse i naturen.

»Faktisk spiller dingoen en vital økologisk rolle i Australien, da den udkonkurrerer skadelige, indførte rovdyr som vilde katte og ræve,« siger en af skribenterne, Corey Bradshaw fra Flinders University.