Australiens store banker og flyselskabet Virgin oplyser, at deres hjemmesider er gået ned. Kunderne kan altså ikke komme i kontakt med dem online.

Årsagen til nedbruddet er torsdag morgen dansk tid endnu ikke kendt.

- Som vi forstår det, så har nogle af vore kunder problemer med at tilgå vore tjenester, oplyser landets største finansvirksomhed, Commonwealth Bank.

- Problemerne påvirker adskillige organisationer, herunder mange af de store banker, hedder det videre.

Bankerne Westpac, ANZ, ME Bank er blandt dem, der har meldt om problemer med deres mobilapps og produkter online.

Virgin oplyser på Twitter torsdag, at flyselskabet er ramt af et systemnedbrud.

Det fremgår ikke, om der er nogen sammenhæng mellem flyselskabets og bankernes nedbrud.

Banken CBA melder torsdag formiddag, at det lysner.

- Vi er startet med at se tjenester, der vender tilbage til det normale efter et teknisk nedbrud, som omfattende har påvirket branchen. Det udtaler banken ifølge Sydney Morning Herald.

/ritzau/AFP